Hej HC
Jeg skal lige finde en god tekst-editor du kan bruge online via din Mac-book. Så kan du tilføje fotos og indscannede breve etc. præcis hvor du ønsker det i teksten. Du skal ligeledes selv være administrator, så det får jeg lige sat op. Send bare en hel masse indlæg op imens. Klik med musen på linjen med kommentarer her til venstre. Klik på knappen Svar under hvert indlæg du sender op. Så tilpasser vi det senere.
Mine bedsteforældre boede ude på Skælskørvej hvor de havde bygget et hus efter de havde solgt deres gård i Lundforlund. Der var en lille lejlighed på første sal og den lejede de uheldigvis ud til en familie Nilson der var tyskervenlige. Familiens 2 piger rendte med de tyske soldater. Der blev osse fortalt historier om Nilson, der var fra Sønderjylland, hængte Naziflag ud af vinduet da besættelsen kom 😡.
Nå, men kort fortalt så var Bedste, min Mor, Bente og mig sagde hunden i min lille elskede trækvogn, trasket hele vejen derud. Men da vi så skulle hjem var der blæst luftalarm. Bedste og min mor hankede op i trækvognen og begyndte at gå ind af Skælskørvej, men vi kunne så høre soldater komme marcherende og søgte så skjul i en indkørsel (tænker på episoden hver gang jeg kører forbi) De besluttede så at køre Bente og mig tilbage til huset på Skælskørvej hvor vi 2 så tilbragte natten, medens de 2 Gamle 😉 gik hjem til Rolighedsvej.
Det var seje kvinder! Tysker eller ikke … Jeg må vel have været 3-4 år og som du kan se … historier har jeg mange af 😀
Mig og mit dårlige hjerte 🥴
Min skolegang har jeg tidligere været inde på men ikke fortalt at fik mig indlagt på sygehuset til observation for dårligt hjerte 🥴 det startede med den obligatoriske lægeundersøgelse i 1st klasse som foregik i alles påsyn (der var kun 2 klasseværelser gymnastik foregik i skolegården 😆 var det dårligt vejr stod vi på vores skolebord og svingede med armene det må have været et syn for guder )😀
Men som sagt jeg blev taget lidt til siden over ved kakkelovnen som var en stor rund satan høj som Rundetårn 🙄 der blev jeg så sat til at lave møllesving med armene medens der blev lyttet til hjertet, jeg blev så indlagt husker ikke hvor længe men blev sendt hjem med besked om ikke at dyrke sport og tage det med ro 😀svært når man som mig havde krudt i røven.
I en sommerferie var jeg også på svagbørns koloni ved Bilsø strand det var jo efter krigen og man skulle komme med sukker mærker
Rationerings mærker til bla. Sukker
og der skulle sys navn i alt ens tøj, jeg havde et problem med maden især med ostemad så jeg fik Kaj en der boede oppe i den anden ende af Rolighedsvej til for det meste at spise osten hvis ikke jeg fik den smidt ud af et vindue jeg sørgede for at stå åbent ,så var det bare med at komme først ud og få smidt osten ind unde barakken 😝 Kaj forlangte hvide flødekarameller som betaling for at spise min ost så når Jytte der var kørt ud for at se til mig gik turen til kiosken ved stranden så jeg kunne få min gæld i flødekarameller ud af verden.
Pottetømnings tjansen om morgenen gik på omgang så det var ikke altid nemt at balancerer ud til lokummet med en Pisfyldt potte så der blev sjasket lidt hist op pist 🤣
Det var trods alt en god ferie der var et tvillingepar jeg blev venner med den ene fik forlagt sine sko og lånte så mine gummistøvler som han så løb rundt i indtil vi skulle hjem igen
Det var så nok en røver historie fra min barndom
En lille lørdags hilsen KH FAR
Emne
Min skolegang har jeg tidligere været inde på men ikke fortalt at skolelægen fik mig indlagt på sygehuset til observation for dårligt hjerte 🥴 det startede med den obligatoriske lægeundersøgelse i 1st klasse som foregik i alles påsyn (der var kun 2 klasseværelser gymnastik foregik i skolegården 😆 var det dårligt vejr stod vi på vores skolebord og svingede med armene det må have været et syn for guder )😀
Men som sagt jeg blev taget lidt til siden over ved kakkelovnen som var en stor rund satan høj som Rundetårn 🙄 der blev jeg så sat til at lave møllesving med armene medens der blev lyttet til hjertet, jeg blev så indlagt husker ikke hvor længe men blev sendt hjem med besked om ikke at dyrke sport og tage det med ro 😀svært når man som mig havde krudt i røven.
I en sommerferie var jeg også på svagbørns koloni ved Bilsø strand, det var jo efter krigen og man skulle komme med sukker mærker og der skulle sys navn i alt ens tøj, jeg havde et problem med maden især med ostemad så jeg fik Kaj en der boede oppe i den anden ende af Rolighedsvej til for det meste at spise osten hvis ikke jeg fik den smidt ud af et vindue jeg sørgede for at stå åbent ,så var det bare med at komme først ud og få smidt osten ind unde barakken 😝 Kaj forlangte hvide flødekarameller som betaling for at spise min ost så når Jytte der var kørt ud for at se til mig gik turen til kiosken ved stranden så jeg kunne få min gæld i flødekarameller ud af verden.
Pottetømnings tjansen om morgenen gik på omgang så det var ikke altid nemt at balancerer ud til lokummet med en Pis potte fyldt til randen så der blev sjasket lidt hist op pist 🤣
Det var trods alt en god ferie der var et tvillingepar jeg blev venner med den ene fik forlagt sine sko og lånte så mine gummistøvler som han så løb rundt i indtil vi skulle hjem igen
Det var så nok en røver historie fra min barndom
Den gang man måtte campere helt nede ved vandet
Engang jeg var sendt alene med Strand bussen Jytte kom så kørende på cykel, jeg kom først og sad og ventede på Kioskens trappe i krydset da en lille hund kom og lettede ben og pissede mig på benene 🥴 så det gamle ordsprog der lyder
“ Hvis du ingen penge har så må Hundene pisse på dig” holdt stik 🥹😅😂
Jeg havde ingen de penge jeg havde fået af Jytte rakte
kun til bus billetten
Jeg har på det seneste brugt et barndoms skolebillede fra 3 klasse på Markskolen hvor man kun gik i de 3 første år
Jeg husker min første skole dag hvor jeg var stolt over at Frøken Dixen roste mig for at have et tornyster som soldaten i Fyrtårnet havde historie af H C Andersen
Lærerinde Dixen viste sig at være en værre Heks.
Min knækkede fortand skylder en forklaring 😢
I første klasse lokkede et par af de større børn Ib Kruse og Erik Ebdahl at en skolekammerat og mig skulle se hvem der var stærkest 😖 jeg var god til brydning allerede som 6 årig det ender med at Bent pludselig ligger med et brækket ben 😢 han får så hævn i 3 klasse hvor der blev ringet ind og under løb spændte han ben på mig så jeg faldt og brækkende
fortanden 😠
Jeg fik først lavet en stifttand før min konfirmation
Men tilbage til Frøken Dixen dagen efter episoden med det brækkende ben havde skolen besøg af en klovn som arbejdede for Gynge Pedersen som rejste rundt med et omrejsende Cirkus han har et par drenge som kun gik i skolen en del af året.
Klovnen skulle så bruge en han kunne have siddende på skødet og så tale med og det blev så mig bla. spurte han hvad jeg boede i jeg siger så et hus hvorpå han siger hvilket hus et HØNSEHUS det kom til at følge mig længe 😠 allerede dagen efter havde Læreinde Dixen taget samtalen og hersede med mig bla. Beskyldte hun mig for ikke at have talt højt nok og viskede Hønsehus om og om igen 🤬hun havde ikke nogle pædagogiske egenskaber og var stort set hadet af alle. Så alt i alt var jeg op at slås gennem hele min skole tid.
En pudsig ting forleden da jeg stod oppe hos Tony min kaffemand i Java Huset . da en anden kunde henvendte sig til mig og sagde dig kender jeg fra ØSTRE SKOLE fuck det har nok ikke været for noget godt siden han kunne kende mig her 68 år efter jeg er gået ud af skolen 😀😂
Jeg har på det seneste brugt et barndoms skolebillede fra 3 klasse på Markskolen hvor man kun gik i de 3 første år
Jeg husker min første skole dag hvor jeg var stolt over at Frøken Dixen roste mig for at have et tornyster som soldaten i Fyrtårnet havde historie af H C Andersen
Lærerinde Dixen viste sig at være en værre Heks.
Min knækkede fortand skylder en forklaring 😢
I første klasse lokkede et par af de større børn Ib Kruse og Erik Ebdahl at en skolekammerat og mig skulle se hvem der var stærkest 😖 jeg var god til brydning allerede som 6 årig det ender med at Bent pludselig ligger med et brækket ben 😢 han får så hævn i 3 klasse hvor der blev ringet ind og under løb spændte han ben på mig så jeg faldt og brækkende
fortanden 😠
Jeg fik først lavet en stifttand før min konfirmation
Men tilbage til Frøken Dixen dagen efter episoden med det brækkende ben havde skolen besøg af en klovn som arbejdede for Gynge Pedersen som rejste rundt med et omrejsende Cirkus han har et par drenge som kun gik i skolen en del af året.
Klovnen skulle så bruge en han kunne have siddende på skødet og så tale med og det blev så mig bla. spurte han hvad jeg boede i jeg siger så et hus hvorpå han siger hvilket hus et HØNSEHUS det kom til at følge mig længe 😠 allerede dagen efter havde Læreinde Dixen taget samtalen og hersede med mig bla. Beskyldte hun mig for ikke at have talt højt nok og viskede Hønsehus om og om igen 🤬hun havde ikke nogle pædagogiske egenskaber og var stort set hadet af alle. Så alt i alt var jeg op at slås gennem hele min skole tid.
En pudsig ting forleden da jeg stod oppe hos Tony min kaffemand i Java Huset . da en anden kunde henvendte sig til mig og sagde dig kender jeg fra ØSTRE SKOLE fuck det har nok ikke været for noget godt siden han kunne kende mig her 68 år efter jeg er gået ud af skolen 😀😂
Jeg har på det seneste brugt et barndoms skolebillede fra 3 klasse på Markskolen hvor man kun gik i de 3 første år
Jeg husker min første skole dag hvor jeg var stolt over at Frøken Dixen roste mig for at have et tornyster som soldaten i Fyrtårnet havde historie af H C Andersen
Lærerinde Dixen viste sig at være en værre Heks.
Min knækkede fortand skylder en forklaring 😢
I første klasse lokkede et par af de større børn Ib Kruse og Erik Ebdahl at en skolekammerat og mig skulle se hvem der var stærkest 😖 jeg var god til brydning allerede som 6 årig det ender med at Bent pludselig ligger med et brækket ben 😢 han får så hævn i 3 klasse hvor der blev ringet ind og under løb spændte han ben på mig så jeg faldt og brækkende
fortanden 😠
Jeg fik først lavet en stifttand før min konfirmation
Men tilbage til Frøken Dixen dagen efter episoden med det brækkende ben havde skolen besøg af en klovn som arbejdede for Gynge Pedersen som rejste rundt med et omrejsende Cirkus han har et par drenge som kun gik i skolen en del af året.
Klovnen skulle så bruge en han kunne have siddende på skødet og så tale med og det blev så mig bla. spurte han hvad jeg boede i jeg siger så et hus hvorpå han siger hvilket hus et HØNSEHUS det kom til at følge mig længe 😠 allerede dagen efter havde Læreinde Dixen taget samtalen og hersede med mig bla. Beskyldte hun mig for ikke at have talt højt nok og viskede Hønsehus om og om igen 🤬hun havde ikke nogle pædagogiske egenskaber og var stort set hadet af alle. Så alt i alt var jeg op at slås gennem hele min skole tid.
En pudsig ting forleden da jeg stod oppe hos Tony min kaffemand i Java Huset . da en anden kunde henvendte sig til mig og sagde dig kender jeg fra ØSTRE SKOLE fuck det har nok ikke været for noget godt siden han kunne kende mig her 68 år efter jeg er gået ud af skolen 😀😂
Jeg har på det seneste brugt et barndoms skolebillede fra 3 klasse på Markskolen hvor man kun gik i de 3 første år
Jeg husker min første skole dag hvor jeg var stolt over at Frøken Dixen roste mig for at have et tornyster som soldaten i Fyrtårnet havde historie af H C Andersen
Lærerinde Dixen viste sig at være en værre Heks.
Min knækkede fortand skylder en forklaring 😢
I første klasse lokkede et par af de større børn Ib Kruse og Erik Ebdahl at en skolekammerat og mig skulle se hvem der var stærkest 😖 jeg var god til brydning allerede som 6 årig det ender med at Bent pludselig ligger med et brækket ben 😢 han får så hævn i 3 klasse hvor der blev ringet ind og under løb spændte han ben på mig så jeg faldt og brækkende
fortanden 😠
Jeg fik først lavet en stifttand før min konfirmation
Men tilbage til Frøken Dixen dagen efter episoden med det brækkende ben havde skolen besøg af en klovn som arbejdede for Gynge Pedersen som rejste rundt med et omrejsende Cirkus han har et par drenge som kun gik i skolen en del af året.
Klovnen skulle så bruge en han kunne have siddende på skødet og så tale med og det blev så mig bla. spurte han hvad jeg boede i jeg siger så et hus hvorpå han siger hvilket hus et HØNSEHUS det kom til at følge mig længe 😠 allerede dagen efter havde Læreinde Dixen taget samtalen og hersede med mig bla. Beskyldte hun mig for ikke at have talt højt nok og viskede Hønsehus om og om igen 🤬hun havde ikke nogle pædagogiske egenskaber og var stort set hadet af alle. Så alt i alt var jeg op at slås gennem hele min skole tid.
En pudsig ting forleden da jeg stod oppe hos Tony min kaffemand i Java Huset . da en anden kunde henvendte sig til mig og sagde dig kender jeg fra ØSTRE SKOLE fuck det har nok ikke været for noget godt siden han kunne kende mig her 68 år efter jeg er gået ud af skolen 😀😂
Skærmtid for børn det helt store samtaleemne for tiden
Børn har brug for at røre sig og eksperimentere med sanser og krop
Skærmtid i min barndom betød i at stå i kø til en tur i biografen og se det på den store skærm🤗
The Little Rascals var en af mine favoritter 🤩 og når jeg ser tilbage i tid så havde jeg KRUDT I RØVEN i dag ville det svare til ADHD 😉
Jeg havde bla. En hjemmelavet sæbekassebil bestående af en planke et bræt 3 hjul og et gammelt flueskab som kabine 2 hjul foran og så kun 1 hjul bag 🥴
Udstyret med kanon på taget der kunne skyde med kartofler 😂 et galvaniseret rør plomberet i den ene ende der var så et lille hul boret til at sætte en kineser 🧨ned og så stoppe en kartoffel l løbet og så var kanonen klar 💣
Jeg havde nær skræmt livet af vores stakkels nabo Polakken Krupa flink mand han gik og hyppede kartofler da jeg havde rettet kanonen mod hans køkkenvindue han kiggede først mod sæbekassebilen da kineseren gik af og vendte så hovedet da katoffelen ramte ruden 🪟og jeg dukkede og gemte mig 😇 jeg har langtfra været nogen engle
Barndomsminder har jeg mange af
Titel: Erindringer fra Rolighedsvej
Forord af Stine
Dette er starten på en bog. Min morbror, Hans Christian – eller HC – er manden med de højeste hik; han er også manden med de bedste historier. Disse historier findes i min fornemmelse, for min hukommelse er nemlig ikke til at prale af. Derfor har jeg lavet starten på denne bog; en bog som Hans Christian måske vil sætte ned engang imellem for at nedfælde en historie. En samling, jeg ville elske at eje.
Kapitel 1: Det lille hus på Rolighedsvej
Huset, vi boede i, var oprindeligt snedkermester Larsens værksted, som han siden indrettede til beboelse. Han boede selv i naboejendommen med sin kone og to børn. Hans Erling, som blev kaldt “Brormand,” og søsteren, Natalie, som var ældst af de to. Min far og mor købte på et tidspunkt huset, og det dannede rammen om det meste af min barndom og ungdom. Jeg blev født på Grønlandsvej, men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr. 1.
Kapitel 2: Barndom og ballader
Larsens solgte huset og flyttede ud på den anden side af banevolden. Jeg var selv med til at flytte med min elskede lille trækvogn. Brormand var mit store forbillede, selv om han var fire år ældre, og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i leg og på snedkerværkstedet. Vi lavede en hel masse numre, blandt andet havde vi rejst en kasse understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden, som vi førte ind igennem en dør. Når kyllingerne så kom under kassen, trak vi i snoren og fangede dem på den måde, indtil det gik galt. Uheldigvis, da det var min tur til at trække, faldt kassen ned og slog en kylling ihjel. Brormand smed kyllingen op i tagrenden, inden hans far så, hvad der var sket, men han undrede sig over, at der pludselig manglede en kylling.
Kapitel 3: Konflikter og kammeratskab
Vi legede meget på det, vi kaldte skråningen (Banevolden). Jeg elskede at kravle rundt i skråningens træer. Vi havde ikke selv telefon derhjemme – det var ikke hvermandseje dengang – så far gik altid ud til Larsen, når han havde brug for at ringe til de bønder, han handlede med. Overfor på den anden side af vejen lå kasernegrunden, og under og lige efter krigen var der en lejr til krigsflygtninge. Jeg kunne ikke holde mig væk fra hegnet, men blev godt og grundigt forskrækket en dag – så kunne jeg lære det. Vi unger havde altid nogen, vi lå i krig med, og blandt andet en lidt større dreng, der boede ude på den anden side af Andersvænge, det, som man dengang kaldte en åndsvageanstalt. Vi kaldte ham Poul Putæg, så han for efter os, især når vi var alene. Jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.
Kapitel 4: Heltegerninger og drengestreger
På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden, som vi kaldte det. Vi delte vejen ved nr. 12, og indimellem sloges vi også mod Grønlandsvej. Her alle de år efter kan jeg godt forstå, at Bente dengang ville have mig sendt på opdragelsesanstalt. Jeg var en af gadens uvorne unger, så når jeg havde lavet numre, truede hun mig. Jeg var så en fandens karl, der var sku ingen, der kunne holde mig spærret inde. Jeg havde læst PAW-bøger om en dreng, der var løbet hjemmefra og boede i skoven – det kunne jeg også godt finde ud af.
Kapitel 5: Mindernes vægt
Der var ikke den ting, jeg ikke kunne. Jeg rendte rundt i en af min mors aflagte læderjakker, den var grøn, og lejede Robin Hood. Og udkæmpede stav kamp som vi havde set i Robin Hood film
Jeg skød med bue og pil efter lygtepælene, og indimellem de andre unger, eller da jeg havde set en Zorro-film, hvor han brugte en lang pisk, sådan en fik jeg også lavet. Så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld. Jeg fandt et gammelt bordben oppe ved møbelfabrikken, der lå over for markskolen, og fik lavet mig en armbrøst, som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk. Når jeg var heldig og ramte rigtigt, knaldede det. Jeg faldt over en annonce i et blad, hvor man kunne købe en malaysisk kastekniv. Sådan en må jeg have, tænkte jeg, fik skravlet penge sammen og fik den sendt med posten. Jeg blev godt nok skuffet, men fandt da ud af at kaste med den, så den borede sig fast. Det var blot om at stå på den rigtige afstand, så derefter blev der kastet med alt, knive og en gammel økse. Så ikke noget at sige til, at Bente ville have mig sendt væk. Hun havde også givet mig et øgenavn, Dinge. Ved ikke, om hun mente Dengse, men det blev til Dinge.
Husker engang vi under leg ude på marken som vi kaldte Kasernegrunden der var blevet høstet hø og det var blevet stakket på en trefod og vi gemte os for hinanden i hver sin stak og sprang på hinanden når en af os kom forbi Ib Kruse kom så farende ud med en gammel tysk bajonet i hånden falder og får næsten skåret den ene stortå af 😳 så vi fik snøret den sammen og humpede hjemad mod rolighedsvej så der var lagt i kakkelovnen af Ibs mor Fru Kruse 🥴 så ikke mere legen med den Bajonet
Men der kom noget godt ud af al den leg på Kasernegrunden hvor vi konkurrerede om hvem der hurtigst kunne gennemføre de forskellige forhindringer på feltbanen så da jeg var Soldat indkaldt til Flyvevåbnet havde jeg en fordel frem for mine soldaterkammerater som oplevede en feltbane for første gang ligeledes på Flyvevåbnets Kontrol og Varslings skole i Vedbæk der gik de meget op i Bajonetkamp og ved afslutningen på uddannelsen og der skulle konkurreres kom min leg med stav kamp mig til gode jeg nedlagde den ene efter den anden og endte med at vinde turneringen og den øverstbefalende som gik meget op i det trak mig efterfølgende til side og opfordrede mig til at søge optagelse i det netop oprettede Jægerkorpset 😄mig lille lort 🥴 havde allerede fået nok af soldatertiden så da uddannelsen var overstået og snakken iblandt os menige gik på hvilken Radarstation vi skulle sendes til kunne jeg fortælle at jeg i en drøm havde drømt vi alle blev sendt til Flyverdetachement 503 på Bornholm 🥴 og fik ret jeg tilbragte 11 md. den sidste soldatertid på Bornholm 😆
Vi have også den fjollede ide med at vi skulle blande blod og blive blodbrødre som vi havde læst om.
Vi byggede også jordhuler engang vi rendte rundt ude i Slagelse Lystskov 🧐 har altid undret mig om det navn, vi finder så indgangshullet til en rævegrav og forbinder så til en jordhule vi får lavet vi kunne være 3 nede i den for at komme ned i hulen skulle vi mave os baglæns😨dernede sidder vi og rister rugbrød over et lille bål og hvad ellers vi kunne få fat i og kommer hjem godt sodet til 😉vores forældre skulle bare vide hvad vi gik og lavede 🥹 nå men så en dag vi kommer til hulen kan vi se at en Ræv har taget vores hule i besiddelse og tør så ikke kravle ned 🙁 så det var slut med den hule. 🥵
Historier fra min barndom om Andersvænge
I hele min barndom har jeg kendt til det der blev kaldt “Åndssvageanstalten”
Vi vidste den lå ude hvor Rosenkildevej endte og vi så den daglige trafik derud da det var den eneste vej der dengang førte der ud.
Jeg havde da jeg kom i skole skolekammerater hvis forældre arbejdede derude og vi børn på Rolighedsvej havde en ven der hed Leo og som af en eller anden grund af forældrene var blevet anbragt derude som fik lov til at komme og lege med os, den efterfølgende historie omMARGRETHE BLEV STRAFFET PÅ ANSTALT.
Er et skræmmende billede hvad der foregik på Andersvænge. Læs den nederst og bliv klogere
Vi lærte at kende flere af dem der arbejdede der ude af udsende Bla. Viggo Marker som boede med sin hustru som også arbejdede derude ovre på Østre Alle, min mor gjorde rent for ægteparret Marker og da jeg var for lille til at være alene tog min Mor mig med på arbejde det var flinke mennesker.
Viggo Marker har været med til at skabe så meget for samfundets svageste. Hans arbejde som gartner på Andersvænge gennem mere end 40 år.
Der er historier om Marker som fortæller hvis overlægen ikke var enig med Marker og råbte “Det er mig der er overlæge” råbte Marker “Jamen det er Fandme mig der er Gartner” det viser hans engagement for mennesker, ingen andre ville kendes ved. Og vel at mærke kom denne entusiasme til udtryk længe før, andre begyndte at debattere den daværende åndssvageforsorg.
Viggo havde gennem en del af livet sine fjender. De var måske ikke mange, men det havde sin pris at være kommunist. Op gennem 30’erne havde han sine kampe med nazisterne, mens han var ansat i Augustenborg på Als.
Dansk Forsorgshistorisk husker Viggo Marker. Udover at han var overgartner på Andersvænge, var han forbundsformand i Åndssvageforsorgens personaleforbund samt sad i byrådet i Slagelse for kommunisterne.
Margrethe blev straffet på anstalt: Spændt fast med bælte i to uger
Som 15-årig stjal Margrethe en krone fra sin lærer for at slippe væk fra et opholdssted, hun ikke brød sig om. Prisen, hun selv måtte betale, var værre, end hun nogensinde havde forestillet sig.
En sommerdag i 1961 rullede en sort bil ind foran børnehjemmet Sølyst i Jyderup. På bagsædet sad 5-årige Margrethe, og på forsædet en chauffør hun ikke kendte. Hun vidste heller ikke, hvad hun skulle der endnu. Ingen havde fortalt hende, hvorfor bilen pludselig hentede hende hos hendes mor i København og kørte af sted med hende uden moren og hendes fire søskende.
Chaufføren satte hende af og kørte væk igen.
– Det gik hurtigt op for mig, at jeg skulle blive der. Jeg kom ind på kontoret, hvor forstanderen og en plejemor bød mig velkommen, og så var jeg godt klar over, at det var her jeg skulle bo fremover, siger den nu 68-årige Margrethe Sørensen fra Slagelse.
Hun blev sendt på børnehjem, fordi hendes mor ikke kunne passe hende længere. Margrethe var et såkaldt blåt barn, der blev født med lavt iltindhold i blodet, og som 2-årig fik hun sit blod udskiftet, da hun ellers ville dø. Hun havde også epilepsi.
– Jeg var så syg, at lægerne spåede, at jeg kun ville leve, til jeg blev 12 år. Når epilepsien ramte, faldt jeg bare bagover, og så gik jeg i krampe og mistede bevidstheden. Jeg røg ind og ud af forskellige hospitaler og skulle hele tiden prøve ny medicin. Min far var ikke en del af mit liv, så min mor var alene om alle os børn, og det blev for meget med al den sygdom oveni.
To år uden mor
Margrethe så ikke sin mor eller søskende igen de næste to år. Men hun vænnede sig hurtigt til det.
– Den første dag var jeg ked af det, men så trøstede plejemor mig og sagde: ”Vi skal nok passe godt på dig, Margrethe”. Jeg tror, at jeg søgte en morrolle i hende, og jeg savnede ikke min egen mor i den forstand. Vi var ikke så tætte, men havde mere fået et patient/plejer-forhold. Jeg var også vant til at blive kastet rundt til alle mulige steder på grund af sygdommen, så jeg var god til at tilpasse mig og affinde mig med at være nye steder.
Margrethe vænnede sig også hurtigt til børnehjemmet.
– Jeg havde et godt forhold til både de andre børn og de ansatte, og jeg var rigtig glad for at bo der.
I sin nye bog ”Søstjernen” fortæller hun om tiden på Sølyst, som bogens titel refererer til.
Vi havde en stor skov tæt på og en dejlig stor byggeplads, hvor der blev hamret og savet, sømmet og skruet, og hvor vi lavede en lille by, hvor vi kunne lege hele dagen lang. Og så klatrede jeg i træer for at se, hvor højt jeg kunne komme op. (…) De sagde, at jeg skulle have været en dreng i stedet for en pige, fordi det var drenge, som gjorde de ting, og ikke en pige som mig. Men det var det jo, skriver Margrethe i bogen med henvisning til sin buldrende og bramfri facon, der stadig skinner igennem i dag.
Stjal en krone
Når Margrethe havde fødselsdag, kom hendes mormor på besøg. Hendes mor og søskende kom ikke. Som 7-årig besøgte hun for første gang sin mor i en weekend, men da de gik en tur i skoven, fik Margrethe et epileptisk anfald, og moren bar hende i sine arme tilbage på børnehjemmet.
– Så sagde plejemor, at når min mor ikke kunne sørge for, at jeg fik min medicin, så kunne hun ikke regne med at få mig hjem mere. Men det gjorde ondt, at hun så ikke kom og besøgte mig i stedet.
Da Margrethe voksede fra epilepsien i 10-11-årsalderen, vendte hun ikke hjem til moren, men flyttede i stedet til Louisestiftelsen i Sorø – et pigehjem oprindeligt tiltænkt forældreløse børn. Her boede hun nogle år og havde det godt, selv om det skar i hjertet, at moren fortsat ikke besøgte hende. Heller ikke da Margrethe blev døbt i løbet af sin tid der.
Som 15-årig blev hun sendt videre til skolehjemmet Højbo i Kalundborg.
– Dét sted var jeg ikke glad for. Jeg led af eksem på armene og blev kaldt for ”eksemdåse” af de andre børn, så jeg klagede til forstanderen og det øvrige personale, men de gjorde ikke noget ved det. Der var kun én mulighed: Jeg skulle væk derfra! Så jeg stjal en skide enkrone fra min gymnastiklærer, og det blev jeg snuppet for, hvilket også var mit mål, for jeg ønskede jo at blive smidt ud. To dage efter blev jeg sendt til Andersvænge. Det var dog ikke lige sådan et sted, jeg havde forestillet mig at komme hen.
Blev lagt i bælte
Året var 1971, og Andersvænge i Slagelse hørte under ”Åndssvageforsorgen”, som det hed dengang. Institutionen var inddelt i mange forskellige afdelinger, alt efter hvor udviklede beboerne vurderedes at være.
Det første år boede Margrethe på sygehusafdelingen, hvor der blev anvendt lægelige midler til behandlingen af de anbragte. Beroligende sprøjter og bæltefiksering blev hyppigt benyttet til at regulere adfærden, og Margrethe slap ikke.
Her ses Margrethe forrest under en juletræsfældning på Andersvænge. En hyggelig tradition, der stod i skarp kontrast til andre tilbagevendende begivenheder på institutionen.
Tre gange modtog hun en sprøjte og blev lagt i bælte, hvilket indebar, at hun hver gang var fastspændt til en seng i op til to ugers varighed. Hun kom kun op af sengen, når hun skulle på toilet, og blev fulgt direkte tilbage bagefter. Ifølge Margrethe fik hun ikke fast føde under bæltefikseringerne, kun væske.
– De var syv voksne om at holde mig, når jeg skulle lægges i bælte. Jeg gik ikke med til det frivilligt, kan jeg godt love! understreger Margrethe, som mener, at fikseringerne skete som en straf på baggrund af bagateller.
Den første gang var det, fordi hun var klatret op i et træ som en protest imod, at hendes ønske om at blive flyttet til en anden afdeling var blevet afvist. Anden gang skete det, efter at hun var kommet op at diskutere med en anden anbragt pige om et garnnøgle, som de begge mente var deres. Og tredje gang var det en konsekvens af, at hun havde skjult sig oven på et skur.
Som et fængsel
For Margrethe føltes bæltefikseringerne som et fængsel.
– Man fik en sprøjte, blev døsig og sov hen, og så vågnede man i bæltet og tænkte: ”Hvad fanden ligger jeg her for?”. Det var enormt klaustrofobisk
, og jeg kan huske, at jeg tiggede personalet om at komme ud, men de sagde bare, at det var dem, der afgjorde, hvornår det skete. Det var ulideligt ikke at vide, hvor længe man skulle ligge der, og tiden sneglede sig af sted. Det eneste, man kunne, var at sove, gå på toilettet og så tilbage igen for at sove videre.
Margrethe prøvede selv at vriste sig fri, men det lod sig ikke gøre, og hendes anstrengelser for at undslippe bæltet havde blot den modsatte effekt.
– Når jeg strittede imod, blev jeg opfattet som aggressiv og fik at vide, at jeg havde brug for mere tid til at falde til ro.
Om Andersvænge
Andersvænge blev indviet i 1940 i Slagelse som en af den tidligere åndssvageforsorgs store institutioner. Den lægelige behandling, herunder medicinering og bæltefiksering, var i højsædet frem til 1960, hvorefter undervisning og socialisering fik større indflydelse på behandlingen af de udviklingshæmmede – selv om førstnævnte behandlingsform stadig foregik. Omkring 1980 var den lægelige ledelse en saga blot på Andersvænge, og brugen af bæltet blev i samme periode forbudt. Samtidig overtog Vestsjællands Amtskommune driftsansvaret fra staten, og amtsrådet besluttede, at institutionen skulle ophøre med udgangen af 1990. I dag lægger stedet lokaler til Dansk Forsorgshistorisk Museum.
Det var værst for hende, da hun lå bæltefikseret i forbindelse med kong Frederik den 9.’s død. Margrethe, der altid har elsket den kongelige familie og havde et billede af dem på sit værelse på Andersvænge, ønskede at hele sit hjerte at se sørgeoptoget i fjernsynet som alle andre.
– Jeg blev heldigvis sluppet fri klokken 12, så jeg næsten kunne se det hele. Da havde jeg ligget der i 14 dage.
Margrethe forsøgte at forklare de ansatte, at hun jo ikke var syg, og at det derfor ikke gav mening, at hun var indlagt på sygehusafdelingen.
– Men de sagde til mig, at jeg var nødt til at blive der, indtil der blev ledigt på en af de andre afdelinger. Dagene gik ikke med ret meget. Man kunne gå en tur udenfor, men ellers var der ikke det store at lave.
Fandt sig til rette
Efter et års tid kom hun endelig over på en pigeafdeling, som hun havde håbet at ende på længe. Her fandt hun sammen med to andre anbragte, som hun udviklede venskaber til.
– Det hjalp, at jeg havde dem at hygge og snakke med, siger Margrethe, som dog stadig fantaserede om at stikke af.
– Men det var ikke en mulighed, for hvis man gjorde det, risikerede man at blive hentet af politiet og ryge på sygehusafdelingen, hvor man ville blive undersøgt i underlivet, så de kunne se, om man havde haft samleje med en mand. Og man risikerede også at ryge i bæltet igen.
I stedet forsøgte hun, som hun havde gjort så mange gange før, at finde sig til rette under de omstændigheder, hun blev budt. Der var da også lysglimt i tiden på Andersvænge. Sommerfesterne, udflugterne og samværet med de andre anbragte piger og drenge i de grønne områder omkring bygningerne.
Men især holdt Margrethe af at komme på Andersvænges beskyttede værksteder, hvor hun kunne udfolde sine kreative sider. Ikke mindst hos Kirsten Rosenkilde, som var en ung værkstedslærer dengang. Hun lærte blandt andet Margrethe at sy ryatæpper, og de to fik et tæt bånd.
Kirsten og hendes værksted var mit frirum, kan man roligt sige. Hun betød en hel del for mig, siger Margrethe, som boede på Andersvænge indtil 1973.
Nu, 51 år senere, har Ude og Hjemme arrangeret et møde mellem de to på Dansk Forsorgshistorisk Museum, der har til huse i de selvsamme lokaler, hvor Andersvænge engang lå.
Glædeligt gensyn
Kirsten er i dag pensionist og frivillig rundviser på museet. Hun venter spændt i indgangslokalet på Margrethe, som får et varmt kram, så snart hun træder ind ad døren.
– Jamen, Margrethe, det er jo dig! Du ligner dig selv, udbryder Kirsten med et smil.
– Ja, det gør du sgu også – bortset fra at du er blevet gråhåret, driller Margrethe og smiler tilbage.
Margrethe får et varmt kram af Kirsten Rosenkilde, da de mødes på Dansk Forsorgshistorisk Museum. Kirsten var ung værkstedslærer på Andersvænge, da Margrethe var anbragt der, og de to udviklede et tæt bånd til hinanden.
Det er tydeligt, at de begge er glade for at gense hinanden. Kirsten mindes, hvordan Margrethe altid var et underholdende indslag på hendes værksted.
– Jeg elskede, når du kom, for så var der gang i den, skal jeg love for! Jeg kan huske, at du satte dig på et af bordene og fortalte om nogle film, du havde set, og jeg var dybt imponeret af din hukommelse. Når du først gik i gang, så vidste man, at man skulle sætte god tid af, for du kunne dem fra A til Z. Jeg sagde til dig: ”Hvordan kan du dog huske alt det, Margrethe?”, og så sagde du bare: ”Der er da let nok, for jeg har jo det hele i hovedet”, ler hun.
– Dem lavede jeg mange af på værkstederne! udbryder Margrethe, da hun ser de udstillede klemmer i museumsmontren. Værkstederne på Andersvænge var med til at beskæftige og undervise de anbragte, og tingene, de producerede, blev bl.a. solgt til julemarkeder og var med til at finansere udflugter m.m.
Kirsten har aldrig forstået, hvorfor Margrethe havnede på Andersvænge.
– Mange af de andre havde brug for hjælp til simple ting som at drikke af en kop eller skære deres mad ud og spise det, men du kunne det hele i forvejen og fik lavet en masse flotte ting på værkstederne. Der var ingen tvivl om, at du var fejlanbragt, og det var der flere, der var, hvilket er uhyggeligt at tænke på. Men jeg havde ikke beføjelser til at gøre noget ved det, og det var også forbundet med frygt for at blive fyret, hvis man stillede spørgsmål ved nogle af anbringelserne. Desværre føltes det med tiden nærmest normalt, at det bare var sådan, man gjorde, og det er næsten det værste, mener Kirsten.
Et stykke af fortiden
– Og her er så et stykke af fortiden, fortsætter hun, mens vi bevæger os videre ind på museet. Det første, øjnene falder på, er en menneskelignende dukke, der er spændt fast til en briks med et bælte – svarende til det, som i ugevis holdt Margrethe fast engang.
– Det er væmmeligt og bringer minder frem, som jeg helst skyder i baggrunden, siger Margrethe ved synet af bæltemetoden, som i dag er udstillet på Dansk Forsorgshistorisk Museum.
– Det er væmmeligt at se og bringer nogle minder frem, som jeg helst skyder i baggrunden, siger Margrethe, da hun sætter sig på sin rollator ved siden af udstillingsmodellen.
– Men det er også en vigtig ting at vise, fordi det kan give andre en forståelse for, hvordan det var engang, og hvad man i hvert fald ikke skal tilbage til. Det er også en af grundene til, at jeg har skrevet min bog – ud over at jeg gerne vil vise, at man med stædighed kan klare sig igennem det meste, forklarer hun.
Museet og medicinen
Dansk Forsorgshistorisk Museum er nordens største samling af effekter, der fortæller om åndssvageforsorgens historie. Museet blev grundlagt i 1980 og er beliggende i den gamle køkkenbygning på det tidligere Andersvænge i Slagelse. Grundlæggeren er Erling Kristensen, tidligere ansat på Andersvænge, og foruden de udstillede effekter – heriblandt bæltemetoden – har museet flere tusinde gamle fotos samt dias, film og et bibliotek med en stor samling af litteratur relateret til åndssvageforsorgens historie. Museet driver desuden hjemmesiden http://www.forsorgshistorien.dk, hvor man kan læse følgende beretning om datidens brug af medicin til de anbragte på Andersvænge:
– Patienterne på afdeling M (mænd og drenge) fik udleveret rigtig megen medicin, især hvis de var urolige, hvad de fleste var på grund af manglende beskæftigelse. Erling Kristensen var elev på denne afdeling, hvor der var mange psykisk og fysisk handicappede. Han nægtede at give så megen medicin, uden selv at have prøvet bare lidt af medicinen og opleve eventuelle bivirkninger af disse. Han tog 15 mg Truxal, som er et psykofarmaka. Og 15 mg var den mindste dosis, man kunne få Truxal i. Virkningen var enorm. Af de kun 15 mg blev han enormt fuld, og det var den dårligste brandert, han nogensinde havde oplevet. Han sejlede, gik baglæns og faldt. Kollegaerne spurgte, om han var blevet dårlig, og han simulerede en influenza, der var i omløb, og tog hjem. Han fortalte, at han blev så afsindig tør i halsen, at han skulle drikke vand hele tiden for at holde det ud. Mange patienter drak meget vand, men der blev sagt, at det var fordi, de var åndssvage. Erling Kristensen kunne ikke tåle 15 mg, men skulle give en lille dreng 10 gange så meget, som han selv havde taget. I alt to gange 150 mg om dagen. Man fyldte dem med medicin. En læge fortæller: ”Da klorpromazin kom frem i 1952, var det en mægtig landvinding. Man blev meget apatisk af det.” Erling Kristensen tog også engang 25 mg Prozil-piller og satte sig bagefter ind på kontoret. Han blev så apatisk, at ingen kunne komme i kontakt med ham. Alligevel skulle han uddele 900 mg Prozil til patienterne. Børn, der voksede op med så store mængder medicin, blev skadet på deres udvikling.
Kirsten er enig i, at det er vigtigt ikke at gemme de dårlige sider af historien væk.
– Vi må ikke glemme, hvad der skete med eksempelvis bæltet, og hvad det gjorde ved dem, der lå der. Derfor fortæller vi også om det på museet, ligesom Margrethe fortæller om sine oplevelser.
– Jeg skal nok komme forbi med en bog til dig, Kirsten, lover Margrethe, da rundvisningen slutter.
– Det vil jeg glæde mig meget til. Hvor er det dejligt, at du er kommet så flot videre, smiler Kirsten, da de tager afsked med hinanden igen.
Det er med blandede følelser, at Margrethe besøger Dansk Forsorgshistorisk Museum, som har til huse i de selvsamme lokaler, hvor Andersvænge lå engang.
Efter Andersvænge
Hvordan gik det så Margrethe i tiden efter Andersvænge?
– Først flyttede jeg til Vimarhus i Vemmelev – en beskyttet boliginstitution, der skulle hjælpe beboerne videre ud i samfundet, så vi lærte selv at gøre rent, vaske tøj og lignende. Der var jeg i tre år, og det var en stor lettelse og glæde for mig at slippe for Andersvænge.
Margrethe fandt herefter sin egen bolig med hjælp fra en socialrådgiver.
– Det var svært at skulle klare alting selv i starten efter at have været i andres varetægt hele livet, men jeg lærte det, og det gav mig mere selvtillid. Samtidig var det en kæmpe drivkraft, at jeg nok skulle vise andre, at jeg kunne.
Det var i samme periode, hun fandt sammen med sit livs kærlighed, Knud. Mens hun boede på Vimarhus, havde hun fået sin første kæreste, Karl Kristian, der også var beboer. Men hun opdagede, at han sladrede til andre om deres privatliv, og det sårede hende så meget, at hun tog 15 piller fra sit glas med epilepsimedicin.
Heldigvis indså hun i tide, at hun måtte have hjælp, og hun opsøgte derfor Knud, som hun havde lært at kende to år forinden gennem fælles bekendte, og som boede lige i nærheden.
– Da jeg kom hjem til ham, sortnede det for mig, og han ringede efter en ambulance med det samme. Jeg svævede længe mellem liv og død og var indlagt på hospitalet i halvanden måned. Knud besøgte mig hver dag, også de første dage hvor jeg bare lå og sov, og da jeg skulle hjem, sagde han til lægerne: ”Jeg tager mig af Margrethe”, og så var vi kærester fra den dag. Han reddede mig fra at dø, siger Margrethe og mindes de 16 skønne år, hun fik sammen med ham.
En god mand
– Han var en god, kærlig og omsorgsfuld mand. Lige sådan en person jeg trængte til. Vi hyggede os, kørte ture på cykel og delte de huslige pligter. Han var en person, man kunne stole på, og som gav mig den tryghed, jeg havde savnet så længe.
Margrethe havde svært ved at stole på nogen efter tiden på Andersvænge, men hendes store kærlighed, Knud, gav hende tilliden til andre tilbage. Her ses parret på en sjov tur til Legoland.
Margrethe og Knud skabte et fælles hjem, og Margrethe fandt et fast job, hvor hun lavede ledninger til stikkontakter. Endelig oplevede hun en længere periode, hvor der skete en masse godt i hendes liv.
I 1990 begyndte Knuds helbred at skrante, og lægerne fandt en kræftsvulst på hans ene lunge.
– Det var hårdt at se ham lide, men jeg fulgte ham i tykt og tyndt til det sidste og hjalp ham med at komme rundt, da han endte i kørestol, siger Margrethe.
Knud sov ind om morgenen den 27. juni 1992. Aftenen forinden havde han set Danmark vinde EM i fodbold.
– Han var meget glad den aften, men selv om han fik en god afsked med livet, var det et hårdt slag, at det var slut. Jeg kyssede ham på kinden og panden og sagde: ”Hvil i fred. Jeg vil aldrig glemme dig og altid elske dig, Knud”. Jeg tænker stadig på ham og har svært ved at forstå, at han er væk.
Genforenet med mor
Margrethe og Knud fik aldrig børn sammen.
– Jeg besluttede allerede som helt ung, at jeg ikke skulle have nogen. Jeg ville ikke risikere, at mine børn skulle igennem det, som jeg har været. Og jeg har det fint med mit valg i dag, siger Margrethe, der ikke stod helt alene tilbage, da Knud døde.
Hendes mormor gik bort samme år, som hun mødte Knud, og i den forbindelse blev Margrethe genforenet med sin mor.
– Min mor kom hjem til mig for at fortælle mig, at min mormor var død, og så inviterede hun mig hjem til sig selv efter begravelsen, så vi kunne snakke tingene igennem. Hun forklarede mig, at hun havde gjort det, hun følte var det bedste for mig, da hun overlod mig til andre. Jeg forstod hende og tilgav hende med det samme, fortæller Margrethe, som lod sig overtale, da moren foreslog, at de nu skulle lære hinanden at kende.
Margrethe blev i samme anledning også genforenet med sine søskende, så de kunne være der for hinanden, da deres mor døde i 2016. Hun giver Knud en stor del af æren for, at hun lærte at have tillid til andre igen, og med tiden har hun desuden skabt sig et stort netværk af venner.
De var der også for hende, da hun året efter Knuds død blev ramt af en blodprop i hjernen, hvilket gjorde, at hun blev lam i højre side af kroppen og endte i kørestol. Med deres hjælp fik hun kæmpet sig på benene igen og bevæger sig i dag rundt med hjælp fra sin rollator.
Har det godt i dag
I dag vil Margrethe gå så langt som til at kalde sig lykkelig. Hun har sin egen lejlighed, som er dekoreret med julepynt året rundt.
Margrethe har det godt i dag, hvor hun bl.a. hygger sig med puslespil og broderi. Bemærk julepynten i baggrunden, som findes i hjemmet året rundt. – Julen betyder fred og glæde, og det kan man jo altid bruge, forklarer Margrethe.
– Julen betyder fred og glæde, og det kan man jo altid bruge, forklarer Margrethe, som ikke er bitter over fortiden.
– Jeg har lært at affinde mig med den. Det er jeg nødt til, for jeg kan ikke gøre noget ved den.
I stedet glæder hun sig over det liv, hun har i dag. Hun beskriver det bedst selv i sin bog:
Jeg har min handicapscooter, mine smøger, et villigt puslespil og mit nørkleri med garn og broderi. Kan man være mere tilfreds? Min arm og balance driller efter en blodprop, men jeg kan altid bede om hjælp. Jeg holder også af at farvelægge billeder på min tablet. Når lysten tager mig, og handicapscooteren er opladt til maks., kører jeg en tur til Korsør og besøger venner og drikker kaffe. (…) Jeg har ikke noget imod at være alene, jeg har hjemmeplejen, som banker på min dør 3 gange dagligt. Jeg går i klubben (et værested, red.) hver tirsdag og torsdag, som er åben for alle med en støttekontaktperson. Og drikker kaffe, viser hint og dit og dat frem, lægger puslespil eller får en småkage eller en bagt bolle, hvis nogen har bagt. Ellers sidder jeg bare og nyder selskabet og min kaffe med 2 teskeer sukker og mælk. Og så lige rygeklub mellem kaffekopperne. (…) Og så spørger du kanske om, hvad der gør mit liv så specielt? Jeg OVERLEVEDE! Det hele. Alt som der skete. Epilepsianfaldene. Pillerne. Bæltefikseringerne. Sprøjterne. Afvisningerne fra min mor. Børnehjemmet. Pigehjemmet. Andersvænge. Alt sammen. For jeg blev voksen. Og ved du hvad? JEG ER HER ENDNU! Jah, den her søstjerne har sgu da klaret sig meget godt.
De Pokkers Unger 🤗
Filmen handler om beboerne i en ejendom i København, især forholdet mellem børnene og en streng vicevært. I fællesskab vil børnene opklare en forbrydelse.
En film fra min barndom som jeg så om og om igen billetpris til eftermiddags forestilling på børnerækkerne 30 ører vi unger på Rolighedsvej tog ved lærer af alle Skarnsstreger vi så i div. film Det kom til at gå ud over Mælkemanden der kom med hestevogn hvor der var en udvendig hane til aftapning af kærnemælk 🚰🫙når han så var inde hos en kunde åbnede en eller anden af rødderne for hanen så kærnemælken flød i rendestenen det var ikke mig
Og engang piftede man alle 4 dæk på en parkeret bil på en gammel skolekammerats mors nye kærestes bil som efter hendes skilsmisse var flyttet ind i nr.3 på første sal
De Pokkers Unger 🙄
Jeg har tidligere nævnt at
Jeg havde En hjemmelavet sæbekassebil bestående af en planke et bræt 3 hjul og et gammelt flueskab som kabine 2 hjul foran og så kun 1 hjul bag 🥴 meget avanceret 😀 havde kun de 3 hjul ( jeg stjal ikke et extra hjul som de gjorde i filmen)
Den var Udstyret med kanon på taget der kunne skyde med kartofler 😂 et galvaniseret rør plomberet i den ene ende der var så et lille hul boret til at sætte en kineser 🧨ned og så stoppe en kartoffel l løbet og så var kanonen klar 💣
Jeg havde nær skræmt livet af vores stakkels nabo/genbo bag til 🤔 Polakken Krupa flink mand han gik og hyppede kartofler da jeg havde rettet kanonen mod hans køkkenvindue han kiggede først mod sæbekassebilen da kineseren gik af og vendte så hovedet brat da katoffelen ramte ruden med et brag 🪟og jeg dukkede og gemte mig 😇 jeg har langtfra været nogen engle
Jeg havde lige fået en ny lommekniv/dolk som jeg så lige skulle demonstrerer over for rødderne 🥴det kom så til at gå ud over stakittet i Rolighedsvej nr. 3 det så så ejeren og der vankede så en på kassen 🤯 så hovedet var ved at explodere 😖 vi lærte en hel del unoder af at gå i biografen 😀
De Pokkers Unger
Handlingen foregår i en lejekaserne med skumle baggårde, hvor børnene kun har en ussel tumleplads. Fra morgen til aften hører de kun: Det er forbudt! De bliver ustandselig skældt ud af vrede koner, når de kommer vasketøjet for nær, og de lever i evig krig med ejerens repræsentant, den strenge vicevært Thomsen, der helst ville have hele den larmende flok udryddet med rottegift.
Ib Kruse havde en gammel Tysker bajonet han havde taget den med ud på marken kaserne grunden hvor vi legede meget når høet var høstet og stakket gemte vi os for hinanden Ib kommer så farende ud af en høstak med bajonetten i hånden kommer så til at næsten at snitte den ene storetå af så gode råd var dyre som man siger vi fik snøret den samme og humpede så hjemad og er sikker på der var lagt i kakkelovnen da han troppede op i hjemmet på 1st sal i Rolighedsvej 3 vi udkæmpede ligeledes stav kampe som vi havde set Robin Hood på film i biografen
Jeg startede tidligt med at arbejde😉 først som brøddreng som 8-9 årig ved en af Slagelse Brødfabrik hestetrukne vogne brødkusken hed Chr. Nielsen og havde øgenavnet Christian Kludesko, han kørte bla. På Rolighedsvej og havde ruter stort set over hele byen 🤗 det var en eftertragtet plads at få lov til at køre med og sidde på bukken blandt os drenge, og jeg fik lært byen at kende og alle rødderne rundt omkring Marievej og Vestergade blev mere eller mindre mine venner.
Havde senere i livet da jeg var på Jofa som arbejdsdreng fornøjelsen at stå skulder ved skuldrer med Hanse Zeuth
Jeg var som nævnt ikke ret gammel og havde lidt problemer med højre venstre især i opgange med rappoer rundt og rundt 😏 så jeg stillede brødbakken fra mig og stod så og prøvede hvad hånd jeg skrev med jeg var højrehåndet så det burde ikke være noget problem 😆 men det var det så men efterhånden kendte jeg kunderne og hvis dør var deres.
Jeg plejede at råbe BRØD når jeg henvendte mig 🥴 indtil en flink ældre dame på Marievej lærte mig at sige GODDAG DET ER BRØDMANDEN skal de have noget brød idag 😆 hun havde en tam papegøje der kunne tale.
Jeg var stolt da jeg fik min egen brødtaske til pengene og blev god til at regne.
Chr. Kludesko havde indimellem et farverigt sprogbrug så når vi sad der på bukken kunne han for eksempel sige SE LIGE HAM DER HAN LIGNER SKU EN DER HAR DRUKKET PIS 😳 eller DER GÅR DET STIVBENEDE NAZISVIN når vi mødte den stivbenede jeg fik tidligt lært at kæfte op.
Han var flink til dem der havde allermindst bla. Kom vi ud til Husvilde barakkerne der lå ude på LARS TYNDSKIDS MARK i Holmstrup (Sagavej kvarteret idag)
Det var ikke altid de havde penge til at betale med, men mange børn jeg husker især en af drengene der som sædvanlig mødte os på jordvejen glad syngende 🎼Den glade vandringsmand 🎼 🤗
Når ruten var i den anden ende af byen Antvorskov når vi var færdig ved Antvorskov sko fabrik kørte vi af hulvejen ned til Teglværket det var dejlige rare mennesker og de gav gode drikkepenge
🤩 derfra tog vi turen ned over marken ved Frederikshøj i huj og hast og min fantasi fejlede ikke
noget jeg følte mig som værende i den vilde vest på Diligencen 🤗 vi skulle ned til en rideskole der lå ved Frederikshøj det var dejligt at komme indenfor der var dejligt varmt især om vinteren hvor fingrene var ved at fryse af jeg indrømmer blankt at jeg indimellem græd 😭 men BRØDMANDEN fik som regel varmet mine fingre op.
Vi fik en ny hest på et tidspunkt den viste sig at være gal 😟 og nåede at bide mig i hovedet en dag vi var i Parkvænget jeg var kommet lidt for tæt forbi men kraniet var hårdt så det blev kun til et snap men så fik den pisken at føle og det så den stod og stejlede kusken stod oppe på bukken det (var den vilde vesten) en kvinde kom ud og bebrejde BRØDMANDEN men den skulle sættes på plads sagde han 😤dagen efter havde den fået små halmviskers bag ørerne som betød den var gal , bønder der var i byen vidste det og gik i stor bue uden om 👍 men byboer forstod det ikke.
Engang Chr. Nielsen havde ferie og der var afløser på (han var glad for mig jeg kendte rute og kunder) jeg var mindre glad for at hans 2 sønner skulle med så jeg kunne ikke længere sidde på bukken men var forvist til plads på taget😤 men fik en lille trøst da den satans gale hest stak af fra ham ovre på Østre Alle og galopperede afsted med vognen og nåede at ramle ind i et par parkerede biler 😆 inden Kusken fik den stoppet 🥴 så kunne han sku lære det.
Jeg var den højst betalte brøddreng i byen og den konkurrerende brødfabrik ARBEJDERNES FÆLLESBAGERI
Den vogn af deres de (Røde vogne) der kørte på Rolighedsvej her forsøgte BRØDMANDEN at overtale mig til at skifte til ham 😂 men jeg havde jo hørt Chr. Nielsen og hvordan han farverigt omtalte dem så jeg havde ikke lyst til at skifte.
Jeg lærte arbejdsmoral på den rigtige måde men tog alligevel en pjækkedag var måske blevet moppet 🤔 så efter skole hvor jeg som regel opsøgte brødvognen viste nogenlunde hvor den var i byen på de enkelte dage listede jeg rundt oppe i byen gemte mig på det offentlige lokum og spiste min madpakke🥴 men netop den dag sluttede ruten ud for NILSENSMINDE et af min fars stamværtshuse og han plejede ind imellem at stå i døren og hilse på og netop den dag jeg pjækkede stod han der og BRØDMANDEN spurte om jeg var syg 😮💨 så der var lagt i kakkelovnen da min Far kom hjem så efter den dag ikke mere pjækken.
Det skete vi løb tør på brød på ruten, så blev jeg sendt ned på fabrikken med en brødbakke under armen for at hente brød som regel rugbrød.
Jeg stoppede som brøddreng da jeg var 12 og en Skolekammerat ville skifte job Knud Block 👍
(hans mor blev kaldt bedste og arbejdede sammen med min mor nede hos fiskehandler
GØTZSCHE hvor der blev pillet rejer til den store guldmedalje) 🏅 🦐
Overtog jeg hans bybuds plads ( Svajer) hos
JYDSKE STRIKKERIER som lå på SWEITZERPLADSEN
Chr. Nielsen stoppede som brødkusk da brødfabrikken gik over til biler han havde ikke kørekort
Ud af skolen og min første arbejdsplads KLEMMEFABRIKKEN🤗 Bygmester Olsen på Slotsalléen 26 en smuk gammel villa hvor Fabrikken lå på grunden bag.
Der stod jeg ved et samlebånd og tog træstykker fra og sendte videre på et rullebånd det meste af tiden😏 kender alt til fabrikation at træklemmer, jeg blev af og til sendt ned til Arresthuset I Slagelse med materialer til at samle Klemmer i hånden for de indsatte.
Det var ikke altid Bygmesteren havde penge til at købe Træstammer hjem, så vi blev alle sendt hjem i kortere eller længere perioder.
Hans søn Mogens Olsen boede i en villa på Teglværksvej var fabriksbestyrer og stivbenet og arbejderne kaldte ham i det skjulte for Nazisten.
Olsens virksomhed udførte under besættelsen arbejde for besættelses-magten. Der var gjort et forsøg på sabotage allerede i august 1943. 3. februar 1945 blev virksomheden saboteret. Værksted og maskiner brændte, og der skete skader for ca. 250.000 i datidens kroner.
En af arbejderne KAJ SPUNS ( spuns )var hans øgenavn han kendte min Far højst sandsynlig fra værtshuse tog mig under sine vinger han stod og passede Kehlemaskinen han var som man sagde en fin mand han han var svoger til Kaffebrænder Poulsen og var noget af en Laps når han havde fri han lagde ikke skjul på han fik kaffebrænderens aflagte habitter. Og her sad jeg lille Lort og hørte på arbejdernes saftige historier i middags pauserne fik i en tidlig alder indblik i deres seksuelle udskejelser.
Da jeg startede som arbejdsdreng var jeg endnu ikke konfirmeret, da den dag kom blev der sat alle segl til stort Telt i forhaven ( det var næsten større end vores hus) og gik helt ud til fortovet 😂 jeg var ikke særlig stolt over var bange for at blive drillet af Rødderne.
Nå men Kaj Spuns kom i sit fine tøj med en gave fra arbejderne på Klemmefabrikken de må have været glade for mig 😉
Min konfirmation i det STORE TELT
Jeg ligger lige noget baggrundsmateriale op man kunne sige meget om Bygmester Olsen 👍men alsidig det har han været og en flink mand over for mig. 🙂
___________________________________________________
Olsen, Johannes Martin (1881-1959) bygmester
Johannes Martin Olsen stammede fra Snoldelev ved Roskilde og var en årrække leder af håndværkerafdelingen på Rødkilde Højskole. 1910 flyttede han til Slagelse, hvor han opbyggede en stor virksomhed som bygmester. Hans far og en bror arbejdede ligeledes som bygmestre. Det lå så at sige til familien. Johannes Olsen efterfulgte i 1911 arkitekt Ejvind Mørch som leder af håndværkerafdelingen på Antvorskov Højskole. Afdelingen blev dog nedlagt ved forstanderskiftet i 1916.
I 1920 var Johannes Olsen blandt de seks mænd, der købte højskolen og efterfølgende solgte den til Frederik Nørgaard. Johannes Olsen byggede og boede selv på Slotsalléen. Først boede han i nummer 27, siden i den imponerende villa i nummer 26. Her var bedre plads til tømrer- og snedkervirksomheden.
Af Olsens arbejder er kirke- og mødesalen på Liselund bedst kendt. Den er enestående smuk og harmonisk. Alt tyder på, at det er Olsen selv, der har tænkt og tegnet. Ifølge Jens Marinus Jensen blev byggeriet gennemført sommeren 1918 på blot tre uger, så det kunne være klart til mødet i august. Et par år senere byggede Olsen også et træhus i haven på en uge! Huset blev kaldt Aladdins slot.
Johannes Olsen byggede også en del gårde. Gudrun Trier Mørch fortæller, at han var hurtig til at tilbyde sin assistance, når en gård var brændt. Johannes Olsen har været bygmester på Rødkildegården, Rødkildevej 1 (1916), Asbjerggården, Falkenstenvej 7 (1916) og med stor sandsynlighed Husagergård, Skælskør Landevej 52. Ved Skælskør har Olsen bygget Guldagergaard, Heilmannsvej 31 A. Gården, hvis hovedbygning er fra 1918, er nu keramikcenter.
Olsen byggede også sommerhuse. En stribe huse blev opført af ham ved Stillinge Strand i 1914-1915. Prisen var 3000 kroner inklusive grund i første række. Husene er stadig de flotteste på stranden. Han havde selv sommerhus på matrikel 11r Kirke Stillinge by ved Egebækvej. Det er sandsynligt, at han har bygget Niels Daels stadig eksisterende sommerhus i 1912.
I Slagelse har han foruden de allerede nævnte ejendomme på Slotsalleen bygget forretningsejendommen Bredegade 1 (1912), villaen Rytterstaldstræde 1, Rosengården på Rosengade 5, Frederik Nørgaards villa, Kongelyset 3, samt villaerne Slotsalleen 28 og 32.
Et barnebarn oplyser, at Olsen byggede Hejninge skole i 1911, at han byggede på de store gårde Charlottedal og Valdemarskilde ved Slagelse og Sdr. Elkær nord for Ålborg. Sdr. Elkær var ejet af forpagter Sørensen fra Charlottedal. I 1930’erne ejede Olsen Vestergade 12 i Københavns centrum. Her lå tidligere ”Hotel Tre Hjorter”. Olsen ombyggede ejendommen, hvis facadedel blev fredet i 1940.
Johannes Olsen tegnede Hellig Anders Brøndværk, som blev rejst i 1918 på Kildevej i Landsgrav. Tegningen af brøndværket har siden 1935 været anvendt som logo for Slagelse Gymnasium. I 1922 var han bygmester på udvidelsen af Antvorskov Højskole. Han byggede her videre på Ejvind Mørchs klosterkoncept fra 1908. På Liselund stod han for hovedbygningen i 1932, bistået af arkitekt Hartmann Petersen, København.
Olsens virksomhed udførte under besættelsen arbejde for besættelses-magten. Der var gjort et forsøg på sabotage allerede i august 1943. 3. februar 1945 blev virksomheden saboteret. Værksted og maskiner brændte, og der skete skader for ca. 250.000 i datidens kroner.
Johannes Olsen var en strålende bygmester og arkitekt med sans for at kombinere det æstetiske og det praktiske. Han døde 18.11.1959 og blev begravet 20.11.1959. Begravelsen blev foretaget af pastor emeritus N.P. Nielsen, en gammel ven fra Liselund og Antvorskov Højskole. Gravstenen kan endnu ses på Sct. Mikkels kirkegård, selv om gravstedet er nedlagt. Stenen befinder sig langs muren ved Skovvejen.
MiG og min hund Lassie
Min far kom hjem en dag efter at have været på landet for at handle med Bønderne, der var så i henhold til min Far🤔 en af Bønderne der ikke ville handle med ham hvis ikke han tog en hund med i handelen de andre hunde ville ikke lade den være i fred, 🤗 så sådan fik jeg egen hund en Cocker Spaniel en Ægte med stamtavle som jeg gav navnet Lassie den på det tidspunkt mest berømte hund (Lassie er hunden, en collie, fra bogen, Kom hjem Lassie af forfatteren Eric Knight fra 1940. Den blev senere basis for en lang række film og tv-serier) jeg var stolt og glad 🤗 ingen af de andre rødder havde egen hund.
Der viste sig hurtigt et problem😏den fik lov til stryge rundt, jeg havde den ikke altid under opsyn og der var mange liderlige hanhunde så den fik hurtigt et kuld hvalpe jeg var bare glad😇 men vi kunne ikke beholde hvalpene, så jeg fik et par af dem afsat til et par af mine skole
Kammerater jeg gik stadig på Markskolen så den første fik jeg afsat til Jørgen kaldt Nynne han boede på Klosterbanken alene med sin Mor og storebror Richard den anden til Allan Ritzh han boede ovre på østre Alle med en storebror Louie og deres forældre, de havde været i Sverige under krigen de var Jøder, de kom efter krigen til Slagelse, husker de havde cykler med med faste gummiringe vi andre måtte køre rundt med sejlgarns omviklede fælge.
Enhver rask dreng har prøvet at løbet med trillehjul, en gammel cykelfælg man kunne få fat på. Det skramlede jo noget, men den mere avancerede fik fat i korkpropper, som blev klemt i fælgen, så blev lyden ret så blød. Denne erindring blev lanceret på cyklen. Man kunne køre, men det var ikke særligt behageligt, og fælgens levetid blev stærkt forkortet.
Nå tilbage til mine hvalpe det varede kun til Nynnes og Allans mødre kom hjem så kom de hjem til os på Rolighedsvej og afleverede hvalpene igen, husker så ikke rigtigt hvor de endte.
2 hunde der hænger sammen efter deres som vi kaldte PINKERI
(Hundes parring ender ofte i noget, der minder om et cirkusnummer. I stedet for at trække sig ud af hunnen løfter hannen sit ene bagben hen over ryggen på hende og vender sig om, så de to dyr kommer til at stå bag mod bag.
Denne stilling kan de holde fra få minutter til over en time.)
Første gang vi unger overværede det med Lassie var på græsplænen foran vores hus vi var forskrækkede og forsøgte at trække dem fra hinanden.
( Det er vigtigt at støtte hundene og sørge for at de ikke går i panik og trækker i hver sin retning. Hundene hænger typisk sammen i 10-30 minutter.)
Havde vi vist det dengang havde vi nok bare ladet dem stå, men så råbte Ibs mor Fru Kruse som hang ud af deres soveværelses vindue på 1st sal i nr.3 “ SMID NOGET VAND PÅ DEM” fat i noget vand og hældte over dem, om det var det der fik dem fra hinanden eller det bare var naturligt ved jeg ikke.
Men som sagt det så ud til at Lassie var i konstant løbetid, der gik ikke lang tid imellem kuldene inden længe blev der råbt 🗣️ Hans din hund står og Pinker ovre på Ørnevej, faen tog ved mig og meget rigtigt historien gentog sig
Men nu vidste jeg der bare skulle pøses vand på, det nærmeste vand var fra en vandpyt så vi pøste på og pøste på men lige meget hjalp det de blev ved at hænge sammen, jeg siger så fandens klogt det er nok fordi vandet er for varmt 😅
Vi rollinger lærte det om Blomster og Bier i en ung alder.
Jeg husker engang familien kørte søndagstur ud til en af min Fars Kunder hvor en Hingst var ved at bedække en Hoppe han siger så kom her min Dreng siger min Far men min Mor 👩⚖️ er af en anden mening og siger Det er da ikke noget at vise børnene😒 det var så bare forsent Bente var mere oprørt end jeg
Nå tilbage til Lassie der var flyttet en Tørve Producent som havde skabt en formue under krigen på Tørv ind i Tømremester Larsen gamle hus inde ved siden af han fik så lagt haven til noget så flot i niveauer og Lassie og hvalpene rendte nok der ind og krattede og sked det var han blevet træt af og opsatte et lavt elektriskhegn rundt om grunden 😄 men hundene lærte så bare at springe over så han var lige vidt.
Til gengæld blev det et tilløbsstykke for ungerne de skulle se hvem der kunne tåle at få stød, vi var så blevet fortalt at hvis man dannede en kæde
så var det kun sidste mand i kæden der fik stød så tit dannede vi kæde der rakte sig hele vejen over til det modsatte fortov 😂 hvordan
forsøget faldt ud kan jeg ikke rigtigt huske.
Det med stød får mig til at tænke på min skoletid på Østre Skole, i fysiktimerne hed læreren Heunicke, og som tidligere fortalt ville jeg have været en. Lækkerbisken for en Skolepsykolog 😏 jeg var satans urolig i timerne, plejede at sætte mig ned bagerst men han fik mig placeret i første række og sat sammen med en pige der hed Margot hun var høj som bare fanden ved siden af mig lille lort men jeg kunne rigtig godt lide hende, Heunicke plejede så når han ville under holde os at tage et apparat frem en magnetisk Generator
Ligner lidt de her apparater
som når man holdt om et par ledninger og
han sendte strøm igennem fik håret til at rejse sig
Billede af en anden forsøgskanin.
Jeg blev så kaldt op til katederet som var næsten lige så højt som mig og han begyndte så forsøget 😉 og ikke en skid skete og det selv om at Han havde kørt spændingen helt i top 🤔 Nå må Han have tænkt det er defekt 🤔 tager så apparat nr.2 slutter det til tænder for kontakten 🤯 boom jeg ryger et par meter baglæns kan ikke slippe ledningerne jeg skulle holde og apparatet hænger nu frit svævende mellem MiG og katederet kun holdt oppe af et par tynde ledninger han er lige så chokeret som mig men får sig da taget sammen til at slukke for strømmen og pladask så ligger apparatet på gulvet, og skolen har nu 2 apparater der ikke virker😂🤗 så kunne Han sku lære det Ha🤨 Han havde glemt at sænke strømmen Han kunne sku have slået MiG ihjel 😟efter den episode var det slut med at tænke på at gå i Elektrikerlære som Ib Kruse jeg havde fandme fået strøm nok
havde det været i dag med alle de Curling børn og forældre havde han sikkert skullet se sig om efter nyt job 🤣 Nå det var et længer sidespring så tilbage til Lassie der sker så det og det på en Skærtorsdag morgen at Lassie ligger ude i gården ryster lidt og ligger så helt stille 😢 afgået ved døden, stor sorg i familien den bliver begravet på behørig vis omme bag ved vores hus begravelsfølge var Hans Erling (Brormand) jeg var den sidste der stoppede med at kalde ham ved sit øgenavn, Ole Møller fra nr 3 var også med. Jytte har så sidenhen fortalt at hun engang stoppede mig i færd med at grave den op igen. Jeg er sikker på den dag i dag at den skide Tørve fabrikant har forgiftet den 😡.
(I årene 1941, 1942 og 1943 oplevede danskerne nogle af århundredets koldeste vintre. Vandrørene frøs til, elledningerne faldt ned pga. isslag. Børnene måtte flytte fra de uopvarmede værelser og ind i stuen til kakkelovnen, hvor der blev fyret natten over.)
Det er en tid jeg kan huske vores vandrør var frosset til og vi hentede vand hos de naboer der stadig havde vand, ligeledes klumpede hele familien sig sammen i soveværelset på 1st sal hvor vi havde en lille rund kakkelovn noget lignende denne
Jeg var priviligeret med eget værelse 😏 det vil sige jeg indrettede MiG i vores loftrum/pulterrum skide koldt og uisoleret lå op af teglene men det var mit helt eget 🤗 børstede engang imellem sne af dynen om morgenen.
Erindringer fra min barndom
Jeg mindes da Korsør havde en Færgemand som sejlede på tværs af indsejlingen mod betaling så man ikke skulle gå den lange vej rundt om inderhavnen.
Jeg mindes en sommerferie tur med toget til Korsør og besøg på Fæstningen med min Mor og min Storesøster Bente og mindes turen over med Færgemanden så vi ikke skulle gå fra Fæstningen og den lange tur rundt havnen for at komme over til toget til Slagelse
Færgemanden i Korsør
Det hører til historien at min far drak som et hul i jorden indimellem 🥴 der var engang imellem jeg måtte til købmanden efter en øl om morgenen da min far havde abstinenser 🥲 og gevaldige tømmermænd , nå men da vi så kom fra stationen og rundede hjørnet til Rolighedsvej kunne vi høre Fars snorken han havde flyttet en lænestol ud til døren der ramte solen om eftermiddagen der sad han så og sov, når jeg havde kammerater på besøg så skulle jeg altid vække ham for når han blev vågnet af sin søvn sagde han altid
“Åh DIT KVÆGHOVED”
det slog aldrig fejl jeg morede mig vær gang, nå men den dag vi var taget til Korsør var Frits Brodthagens mor kommet forbi hun havde solgt mig et børne leksikon og kom for at kræve penge op men render forskrækket væk da hun vækker min far som det første siger højt Åh DIT KVÆGHOVED 😆 Frits far var en overgang trækker af de kreaturer min far havde til salg på Kvægtorvet han drak mere end min far og var blevet Skilt og havde ingen steder at bo boede på høloftet over Kvægtorvet faldt så igennem en loftlem i en brandert op slog sig slemt og kom aldrig rigtigt over det, det var også Frits far der en dag stod i døren der hjemme og sagde at min far var kommet på skadestuen efter en anden bums der havde tabt til min far i billard på den Høje Stue i Slotsgade og havde slynget min far til gulvet i arrigskab skuldren var gået af led 😠 al min fars druk førte til at jeg tog afstand til druk i min ungdom, jeg hadede at nogle af mine gamle skolekammerater slog plat på min far når de var på værtshus og mødte ham og fortalte de kendte mig for at få ham til at betale 😡nå det var en længere smører og sikkert ikke noget at mine søskende vil bryde sig om at hører. I må have en god weekend
HISTORIEN OM MIN MORS FAMILIE
Jeg tager udgangspunkt i historien med et billede fra mine Besteforældres Diamantbryllup hvor størsteparten af familien var samlet. Min mor var ud af en søskendeflok på 5 der var 3 brødre Jens Ejnar og Svend derefter kom min mor Ingeborg og Mary var den yngste. Billede viser min mor og Mary
Der opstod desværre strid i blandt søskende da min bedstefar døde, så jeg tror sidste gang hele familien var samlet
til min konfirmation (næ jeg tror Morbror Jens og hans kone Karen var vist ikke med) der opstod en kedelig situation mellem et par af mine tanter (mine morbrødres hustruer) satans til kællinger så der var nogle der forlod festen inden den var helt forbi.Min farbror Jens havde en gård i Lundforlund jeg husker at Mor og mig et år til fastelavn (jeg har vel været 3-4 år gammel) vi var derude på besøg de havde 3 børn dengang den ældste kan ikke huske hendes navn men var en stor pige og hun tog mig med da bønderkarlene kom forbi på heste Fastelavnsridt hvor de red fra gård til gård vi kom op i en hestevogn og kørte så med, men da vi så havde været lidt rundt blev jeg sat af ved vejen hjem til deres gård (hun var vel blevet træt af mig) ville heller more sig med bønderkarlene 😕 så jeg gik hjemad og nåede at pisse i bukserne så da jeg nåede Brandmøllegården lånte mor et par underbukser af tante jeg hadede dem 🥵 lyserøde tøsebukser med loddenvrang.
Morbror Jens unger var rødhårede fætteren blev kaldt BRORMAND og engang til en familie fest fik han et ordentlig stort stykke lagkage og hans Mor sagde det kan han sagtens klare 🙄 så i familien fremover sagde vi altid : Skal du have et Brormand stykke: 😂
Det var mere eller mindre en halv lagkage 🥴
Jeg tror nok Ejner havde været gift før Han blev gift med tante Marie hun og onkel Povl som var gift med Moster Mary var søskende og fra Sønderjylland og kom aldrig af med den sønderjyske accent.
En anden af min Mors Brødre hed Svend og var fodermester på en større gård og jeg
husker da vi i hjemmet fik at vide at min fætter (husker ikke hans navn) var blevet stanget af en tyr og var blevet indlagt på sygehuset.
De boede i et hus Gårdmanden havde stillet til rådighed og husker engang vi besøgte dem at min fætter og jeg morede os med at skubbe bilen min far havde lånt (en stor gammel ford) lidt frem i indkørselen der
skrånede lidt også hoppe ind når den så rullede tilbage følte vi det var os der kørte vi var nogen fandens karle, der var så et hul i indkørselen fætter tog så et bræt og lagde over men tumpen havde taget et med et søm i så det kørte vi selfølgelig hjulet over og punkterede så til alt held sad der et extra hjul bagpå som Far så skiftede Fætter var en tumpe han var ikke stanget af en tyr for ingenting 😏 Far blev aldrig rigtig vred og opdragelsen af mig blev overdraget til min Mor, når jeg havde været for fræk så fik hun fat i tæppebankeren 🤭 men jeg nåede som regel at smutte op af trappen så når hun fik svinget så var hjørnestolpen på trappen i vejen 😀 den reddede mig for mange røvfulde, engang så havde Far vundet en Barber strygespån den blev hængt op i det lille vindue i entreen 🥴 den havde jeg sku respekt for indtil jeg en dag smed de af helvede til højst sandsynlig ind i Polakken Krupas have
Det år Marianne blev født var jeg blevet sendt ud til Onkel Povl og moster Mary som havde en gård ude på marken i Østre Stillinge det var sommerdage så jeg legede med mine kusiner den ældste hed Henny der var også Bende men det var mest Henny og mig der boltrede os hun var mere moden og et år eller 2 ældre så ikke for at gå i detaljer så vil jeg overlade til jeres fantasi hvad vi foretog os.
Jeg kunne vældig godt lide Povl ja også Moster jeg fik lov til at hjælpe til i en alder af 8 blev udstyret med en roe hakker og sendt ud i roemarken hvor jeg gik række op og ned og hakkede de høje roer der var gået i frø ned alletiders tjans for en med min fantasi (det var som at rende rundt i urskoven) og Jeg blev oven i købet belønnet for det og 🤗 fik penge på lommen.
Henny og jeg fik også besked på at give Kalvene vand men ikke for meget for som Morbror Povl sagde de drikker til de styrter Henny og jeg syntes det var sjovt at slæbe vand til og de har nok fået for meget 🤔 men de styrtede da ikke.
Hønsehuset var Jeg også med til at muge ud så alt i alt alle tiders sommerferie.
Husker Jytte kom ud og besøgte mig på cykel (mener hun havde fået den af morfar) hun har igennem årene været som en extra mor hun var kommet i lære hos Grønholdt, men alting får en ende men der var noget at fortælle de Andre rødder på gaden da Jeg kom hjem.
Jeg ville så gentage succesen året efter med at få nok en oplevelse på landet, Så Jeg blev inviteret ud til Morbror Ejner og tante Marie de havde 2 børn på det tidspunkt Birgit som var på min alder og så Børge der var yngre, til at begynde med var det rart jeg havde så håbet på at Birgit var hjemme 😁 skulle se om succesen fra mit ophold i Østre Stillinge kunne gentage sig men blev skuffet da hun havde byttet plads med mig og opholdt sig oppe på Rolighedsvej så jeg skulle lege med den lille pivskid til fætter Børge, de havde så til al held en karl ansat han havde motorcykel så når han skulle ud og se til køerne der gik på engen ude i Frølunde så fik jeg lov til at tage med så hjalp det også der var et omrejsende gøgl der havde slået sig ned nede ved selve Vemmelev by.
Men da så et par drenge nede fra Vemmelev kom op og lege med os så gik det galt, Børge kom op og skændes med dem Ejnar overhørte hvad vi skændes om og blandede sig og slog ud efter os med et roe jern så skred drengene fra Vemmelev og jeg for op og pakkede og stak af ned over marken nu havde jeg sku fået nok, jeg nåede ud til landevejen og var på vej mod Slagelse da så Ejnar Marie og Børge kom i deres lille bil jeg for ned i grøften men de havde set mig, fik mig slæbt med hjem til gården hvor jeg låste mig inde på det loftværelse jeg boede på. Morbror Ejnar kom op for at overtale mig til at komme ned men jeg var sku bange for ham, havde hørt historie deres Karl havde fortalt hvordan Ejnar og Bonden på den anden side af vejen lå i åben krig de havde blandt andet slået deres hund ihjel og smidt den på møddingen min Farbror var en hidsig satan når det tog ham, selv min egen Far havde haft sit hyr med ham om en Kreatur/Hestehandel så vidt jeg husker handel som endte i retten.
Så jeg havde fået nok og var klar til at tage hjem Ejner smiskede for mig og sagde de ikke ville sige noget til Mor og Far hvis jeg bare kom ned fra loftet, Ha det første de gjorde da de kørte mig hjem (jeg skred ind til nogle kammerater) var at fortælle deres version 😕 så ikke lige noget succes ophold.
Her er så ungdomsbilleder af Bedstefar og Bedstemor og billeder fra deres Diamantbryllup
Min far var en rigtig sheik i sine unge dage men ikke rigtig min Bedstemors ønske svigersøn det skinnede igennem hendes måde at behandle min Far på, husker engang jeg var sammen med min Far ude på Skælskørvej
Og der skulles flækkes brænde der kom det tydligt frem at hun ikke havde meget tilovers for ham, hun kunne allernådigst give ham et glas vand, jeg ved godt min Far drak lidt vel rigeligt men hvad faen det gjorde Mors Farbror Rasmus da også 😄 (billedet ham og hans hustru)
Min far skulle arbejde nogle penge af som Far og Mor havde lånt. Medens min far tog sig af de store stykker brænde tog jeg mig af risbrændet alt blev brugt de havde et rigtigt gammeldags komfur i køkkenet som havde en vandtank indbygget så når der blev fyret så var der altid varmt vand.
Engang var jeg med Bedstefar og Åge som boede overe på Gammel Kongevej han havde hest og vogn så gik turen af vejen over først til Antvorskov så af Parcelgårdsvej og ind i skoven og læsse revl og krat, siden hen blev vejen over Idagårds jorde lukket og fjernet, det blev den da jeg var blevet gift og havde købt hus Gammel Kongevej 6 vi snakkede tit med Gamle Åge som stadigvæk boede der og jeg fik købt den gamle agestol af ham fra den vogn jeg som barn sad på da vi var i skoven efter brænde
Tilbage til Farbror Rasmus som vi kaldte ham han boede på hjørnet af Mariendalsalle og Sjællandsvej huset ligger der endnu, nå han var ølkusk på Slagelse Bryghus og kørte med hest og vogn,😀 de sagde der blev drukket som et hul i jorden men når kusken var plakatfuld var det godt hesten selv kunne finde hjem og det skete efter sigende tit.
Under et besøg hos mine Bedsteforældre var et par af Morbrødrene tilstede og snakken gik lystigt Farbror Rasmus havde nu fået kørekort da Bryggerhestene var sendt på pension, og meget rigtigt gamle vaner er svære at lægge fra sig så Farbror Rasmus endte op i grøften i en brandert og sad så der i Bestemors køkken og fortalte hvordan han havde været til spiritus prøve (Jeg sad der med åben mund og polypper) og hørte Rasmus Ølkusk fortælle at han både skulle stå på et ben og gale som en hane hvilket nok har været løgn 😆 men jeg var da glad for min Far ikke var den eneste der var tørstig i familien.
Ps. Med hensyn til Farbror Rasmus så senere i livet da jeg arbejdede for Malermester Tengberg, jeg var sendt til Lyngby sammen med et par kollegaer (Peter Viol og Benny Badehætte) 😉 deres øgenavne hvad jeg blev kaldt udover dem der havde ondt i røven og kaldte mig for Morakker 😏 jeg var hurtigere og tjente mere end de fleste 😆 nå men så der i Lyngby vi skulle reparerer nye vinduer der var sat op malet fra fabrik men knasterne brændte igennem. Der var så et vinduesparti på første sal hvor liften ikke kunne komme til så jeg havde rejst en udskyderstige, så stikker et fruentimmer hovede ud og på rigtig københavnsk siger “ Jeg ser de er fra Slagelse , (stod på firmabil) der er min mand fra hans forældre havde et hus på Mariendalsalle og faren var Ølkusk🤔 hvad faen så er din mand sku min mors fætter. 😀 han var så ikke lige hjemme men kørt ud til deres kolonihave, jeg skulle komme op når han kom hjem og få en sludder og kaffe det var sku da pudsig. Jeg ved der er en stor familie på Mors side har klarhed på 3 grandfættere en Jørgen der har været slagtermester i Bilka så er der Muggi som var ansat oppe på Sjællands Tidende og som da jeg talte med en person den anden dag sagde “ Hvem fanden kender ikke Muggi 😆 og så Rocker Arne som jeg har arbejdet sammen med han er også maler så var der mors kusine Ingeborg mor til Muggi og som var husbestyrerinde for Malermester Holger Christensen så alt i alt er der sikkert mange flere derude. Det var så lige et lille sidespring.
Som tidligere skrevet boede mine besteforældre ude på skælskør vej hvor de havde bygget et hus efter de havde solgt deres gård i Lundforlund. der var en lille lejlighed på første sal som de lejede ud til familien Nilson en familie med et par store piger og da Tyskerne kom viste det sig at Nilson var tyskervenlig og han hængte et hagekorsflag ud af vinduet på første sal han var fra Sønderjylland 😡
Hans 2 piger rendte med de tyske soldater og når vi kom på besøg stod de som regel og hang i hovedindgangen med de Tyske Officerer og soldater, vi kaldte det den fine indgang brugte den sjældent da det også var indgangen til 1st sal hvor Nazisten boede vi gik som regel om i gården og benyttede køkkenindgangen.
Nå men kort fortalt en gammel ven til mine bedsteforældre Bedste blev hun kaldt hed Fru Lind som boede Rolighedsvej nr.9 min Mor Bente og mig sagde hunden mig i min lille elskede trækvogn var trasket hele vejen der ud en dag under krigen men da vi så skulle hjem var der blæst luftalarm, men Bedste og min mor hankede op i trækvognen og begyndte at gå ind af
Skælskørvej men vi kunne så hører soldater komme marcherende og søgte så skjul i en indkørsel kan kende indkørselen den dag i dag (tænker på episoden hver gang jeg kører forbi) da kolonnen af soldater var gået forbi besluttede de så at køre Bente og mig tilbage hvor vi 2 så tilbragte natten medens de 2 Gamle😉 gik hjem til Rolighedsvej det var seje kvinder Tysker Eller ikke 👍 jeg må vel have været 3-4 år som i ser historier har jeg mange af 😉🤗😂
Min Mor
Min Mor har så længe jeg kan huske haft et eller andet arbejde, i starten af 40’ernearbejdede hun på Slagelse Bryghus og jeg har fået fortalt at hun kom hjem til Rolighedsvej i middagspauserne og havde sodavand i patentflaske med hjem, jeg kunne så ikke altid nå at drikke den Så Jeg hældte resten ud er Jeg blevet fortalt Mor skulle gerne have en med næste dag 😟
Dette hus på toppen af Sygehus bakken var som jeg husker det en fattiggård eller også husede det flygtninge
Mennesker jeg var bange for som barn.
Jeg var for lille til at være alene hjemme så jeg blev taget med når Mor skulle på arbejde hun tog ud og gjorde rent, husker især et hus oppe ved Sygehuset hvor
Dr. Ostenfelds boede mener det er dette hus der fik jeg lov til at lege med deres børns legetøj de havde bla. Et stort flot dukkehus, lægefruen gav mig slik ( Fudge) når jeg indimellem får det idag går mine tanker tilbage til dukkehuset i kælderen.
En anden kunde Mor havde var Fru Rønne Nielsen hende og manden boede over på Glentevej, han havde en Radioforretning i Korsør og var noget af en opfinder fik jeg senere i livet at vide, medens jeg var i lære som Maler min læremester havde dem som kunde, fortalte at min Mor havde gjordt rent i tidernes morgen, det kunne hun godt huske og fortalte at hun aldrig havde haft en rengørings dame der brugte så meget vand☺️, en morgen min Mor skulle over og gøre rent og jeg ikke måtte komme med stod og tudbrølede i døren så hun havde svært ved at forlade mig (sikken en tudeprins jeg har været ) jeg gik så på jagt i hele huset medens mor var væk ledte efter gemte julegaver 🥴 fandt dem så overraskelsen var ikke så stor Juleaften jeg har ikke været ret gammel.
Det var ikke nogen hemmelighed at pengene var små indimellem så var det godt at mine Bedsteforældre kunne hjælpe lidt til, min Mor sagde engang at det var kun når hun havde fast arbejde der var styr på økonomien, det havde hun så i den periode hun arbejdede som med at pille rejer nede på Løvegade hos Fiskehandler Gøtze, i et skummelt baglokale sad der kvinder skulder ved skulder og pillede rejer på akkord, de blev betalt efter vægt på det de hver især pillede, min Mor var en af de bedste der var så andre der snød på vægtsedlerne, husker en ældre dame som de fik luret af ved at se igennem nøglehullet på toiletdøren hvor de så
hun ændrede på vægten😏 stort postyr.
Det var i perioden hvor jeg kørte som Brøddreng vi kom med brød til en ældre mand der boede bagerst i gården, han var syg og da jeg første gang kom til hans dør med Brødbakken da kom han ud og stod der iført kun Undertøjet (longjohns) og på grund af hans sygdom råbte uartikuleret så jeg blev skræmt fra vid og sans, senere lærte jeg bedre at klare ham.
I den tid min Mor arbejdede som hvad populært blev kaldt (REJEKÆLLINGER) og de arbejdede nærmest i døgndrift når der var rejer så min mor og far ikke så meget til hinanden vi havde fået en Grammofon og så hændte det min Far satte en plade på om morgenen som regel
🎼 VI SER FOR LIDT THINANDEN🎼
så der viste Han sin romantiske side 🤗
Bente stod for det huslige lavede mad som Jeg så indimellem cyklede ned til Mor når der blevet arbejdet til sendt på natten.
Hjemlig hygge og
Sølvbryllup
MIN Fars Familie
Farfar og Farmor jeg så aldrig min farmor
Min Far var ud af en søskendeflok på 5 der var Faster Anna – Karen – Helga og Farbror Ejnar samt min far Jens Christian.
Min Farfar havde en købmandsforretning i KIRKERUP
Ifølge historier
Far og hans bror Ejnar drev krybskytte jagt i Lorup skoven
Lidt svært at tænke ham som krybskytte han har været noget af en Laps 🤗 jeg husker min med svoger Knuds Mor under et besøg hos dem på Slotsallen at hun kærstede lidt med min Far i de unge år han var så smart og flot når de foldede sig ud i Anlægspavilionen
Min Far sagde da jeg fortalte ham om Martha Knuds mor at det var sandt nok indtil det store høvede af en Telefonmand kom ind i billedet
😉
På familiebilledet mangler Farbror Ejnar men til gengæld er min Fætter Bendt med det var Faster Annas søn.
Karen var gift med Onkel Herluf- Helgas mand hed Aksel Brejlev Anna var ugift men havde en kæreste.
Købmands Butikken i Kornerup min Far og mig.
Farbror Ejnar havde en købmandsforretning i KORNERUP og var gift med Elvira havde en datter der hed Birte men hun døde i en ung alder, under et besøg på KORNERUP kirkegård mange år efter søgte jeg familiens gravsted der lå bare en Marksten med hendes navn Birte på.
Min Farfar boede også i KORNERUP de øvrige søskende var alle bosiddende i København, det var altid en stor oplevelse som barn at besøge dem.
Her på billede ses min fætter Benny Helga og Anna til min konfirmation Benny var tvilling og søsteren hed Conny tror også der var en større søster men kan ikke huske hendes navn, Benny blev kørt over af en bil engang de havde været på besøg i KORNERUP og stod og ventende på bussen og siden haltede han lidt husker jeg.Jeg har altid undret mig over at mine fars søstre talte så Københavnsk men ikke min farbror og far.
Faster Anna boede sammen med en mand på Østerbrogade i en ejendom med elevator 🤗 det var os fætre og kusiners legeplads når vi var på besøg kørte op og ned i en uendelighed indimellem gik den i stå mellem afsatserne så der måtte sendes bud efter vicevært for at vi unger kunne komme ud 😕 så var det slut med at kører den dag.
Faster Karen boede ude på Amager de havde 3 piger Birgit og Aase og Karin det var nogle festlige piger jeg kan huske de kunne steppe hvilket jeg altid godt kunne have tænkt at kunne.
Karin var på ferie med sin hund på Rolighedsvej et år.
, som voksne var de begge ansat i SAS Aase som stewardesse og Birgit i Administration.
Birgit blev gift med en der hed PER som var i Søværnet men da Danmark fik NIKE raketter skiftede han over og blev sammen med familien ( de havde en datter) sent til El Paso i Texas for at blive oplært i Raketsystemer de var de første i vores familie til ar besøge Jytte og Arne i Californien jeg ved også at Jyttes besøgte dem i Texas,
Under krigen var Faster Helga involveret i ulovlig sortbørs handel med rationeringsmærker samt drev ligeledes ulovlig kortspil i hjemmet, og der gik historier om at hun hun gemte penge under gulvtæppet Hendes mand Onkel Aksel var også inde at spjælde den husker jeg, men jeg kunne godt lide ham engang kom han hjem til os på Rolighedsvej i en Lastvogn han solgte gammelt jern på et tidspunkt og skulle ud til en Produkthandler på Sorøvej og mig lille lort fik lov til at køre med 🤗 jeg husker jeg fik raget toppen af en brandhane til mig den mindede mig om en Lanse som jeg kunne bruge i min våbensamling 😀.jeg er ikke sikker på andet end at jeg stjal den fra ham 🫢 hvad kunne det ikke have ført til en kriminel tilværelse 😏
🤫
Mit Lanse hoved
der var ikke noget at sige til at jeg var ham de ikke måtte lege med 😉
Vi unger lå ude på græsplænen foran vores hus og sloges (de skulle lære at klare sig selv) så der stort set ikke var græs tilbage Marianne var også med sammen med Jens og hans fætter Ole og flere af naboernes unger.
Jeg var nem at lokke til gale streger af de lidt større drenge Ib Kruse bla.stod ude på gaden med en luftbøsse og fik mig til at skyde mod udhusdøren (den på billedet) skød så hul i ruden 🙄 Så var det tid for Mor at få fat i tæppebankeren 🥴
Nå det var et lille sidespring tilbage til Fars familie.
Jeg husker en søndag min Far kom hjem fra byen og gik sammen med min Mor ind i den lille stue og græd fik så at vide at Ejnar var død 😢 det kunne jeg først ikke lige forstå for Ejnar og min Far var jo ikke de bedste venner dengang så hvorfor græde 😏 men fandt så ud af det var Farbror Ejnar og ikke Mors Bror Ejnar 😭
Jeg var platfodet som barn så ud over at besøge familien i København så tog min Mor mig med ind til ORTOPÆDISK HOSPITAL for at få kigget på mine fødder jeg fik så taget aftryk til indlæg som jeg så skulle gå med
Under et af turene ind til Hovedstaden Bente var også med ville min Mor tage os på besøg i Zoologisk Have så os op i en sporvognen ud af Vesterbrogade
Vi var jo nogle bønder der var vandt til at sige til buschaufføren stop lige ved 😉 min Mor beder om at få at vide når vi var ved Zoologisk Have men det glemmer han så Sporvognen var blevet tæt pakket, så i stedet for at stå af ved foden af Valbybakke ender vi op ved endestationen i Valby 🥵 min mor var tosset hankede op i os unger og begiver
sig tilbage gående mod Haven jeg var jo ikke ret gammel og klagede nok lidt vi stoppede undervejs og købe et par basser hos en bager og vi når da også at komme i Zoologisk Have vel nok mit første besøg, nu her hvor jeg er blevet mere kendt i København kan jeg godt se at det har været noget af en spadsere tur for os unger.
Farfar var engang på besøg nogle dage på Rolighedsvej og under aftensmaden blev der snakket om at vi skulle have klippet hækken ud mod gaden 😉 det havde farfar taget til sig og da han var alene hjemme næste dag gik han igang han klippede den nærmest ned i halv højde 😄 og den var skæv som bare faen jeg tænke han ikke kunne løfte hækkesakse lige så højt mod slutningen af klipperiet
Da så Fastrene kom og hentede ham især
Helga var en rappenskrælde sagde hvad har du dog gjort ved hækken Far 😂
Mor og Far
Billede ved en tidligere besigtigelse af hækken før Farfar klippede den ned til det Halve
Far og Mor samt Marianne
TUT OG GOKKE
Erindringer fra min barndommen
JYTTE TUT OG GOKKE
I min barndom stiftede jeg bekendtskab med søstrene som gik under øgenavnene TUT og GOKKE deres forældre var Hr.og fru Larsen.
Som var min far og mors venner bla. Spillede de kort sammen, de boede i Smedegade over en Fiskeforetning og når jeg besøgte dem gik jeg af bagtrappen det var altid sjovt at se Fasaner og Hare hænge i gården Fiskehandleren solgte også Høns,så jeg kunne altid rede mig nogle fjer til at lave indianer hovedbeklædning, de sagde godt nok at Fiskehandeleren og hans folk tog ud og kiggede på høns om dagen og tog så ud og stjal dem om natten, Fiskehandler Jacobsen endte da også i fængsel men det gik helt galt da han fik udgangstilladelse med politi ledsager da sønnen havde fødselsdag, under et toiletbesøg kravlede han ud af vinduet og stak af man fandt ham så i en lade på Ødemarksgården hvor han havde hængt sig en lidt sørgelig ende på livet med kone og i hvertfald 3 børn.
Nå men tilbage til Tut og Gokke jeg husker engang de begge var indlagt på sygehuset med en smitsom børnesygdom, så smitsom at de ikke måtte få besøg men min mor og jeg måtte så kravle op af en udskyder stige og kigge ind til dem på den sygestue de lå på, de så godt nok ikke syge ud de hoppede rundt i sengene 😄
Gokke var den der var mest krudt i de gik alle 3 til gymnastik ligeledes var Bente en overgang på samme Elitehold .
Når der var besøg på Rolighedsvej så kunne jeg ikke altid holde mig i ro men skulle vise at jeg også kunne gå i spigat og i split 😆 vi havde et dør hul til den lille stue og jeg kunne så stemme fødderne mod karmen i begge sider og gå i split 😏 jer følte mig som en faens Karl.
Gokke blev kæreste med en der hed Raymond en studerende og han var kommunist hvilket ikke faldt i god jord iblandt familien. Gokke og Raymond tog med Kommunistisk Ungdom til Øst Tyskland og når Gokke kom på besøg hos Mor fortalte hun om hvor frimodige de opførte sig 😏 men hun måtte endelig ikke fortælle det videre til hendes Mor 🤭
Jyttes Kæreste Arne kiggede noget skævt til Raymond , på det tidspunkt ville Arne emigrerer til Amerika og blandt kortklubben blev der talt om at Arne led af Kommunist forskrækkelse.
Mit første møde med Arne blev nok så dramatisk på det tidspunkt boede han oppe i den anden ende af gaden hos en kammerats forældre en han havde mødt på Håndværkerskolen ,vi unger brugte meget gaden til at lege på og jeg var i en sæbekassebil skubbet af Arne Israelsen og vi så ikke Arne komme susende på cykel ned af gaden så da jeg så laver et venstre sving ramler han ind i vogn og mig og får sig en ordentlig flyvetur (har havde altid fart på) det endte da også galt for ham efter de var blevet gift og flyttet til Nørresundby de boede på Bakkelygade som var ret stejl så en aften da han var på vej hjem fra arbejde ned af bakken var der en dreng der rendte over vejen som han kørte ind i og endte op med åbent kraniebrud, så mor og Marianne som ikke var ret gammel tog op for at støtte Jytte, det var iøvrigt der Marianne blev forbrændt i hånden der var en elektrisk ledning der var defekt som hun holdt om 🥲 nå men man troede ikke Arne ville komme helskindet over det men det gjorde han.
Apropo Jytte og Arnes emigrering til USA kom i stand ved Arne havde forsøgt alt muligt for at få tilladelse han meldte sig også ind i Mormon bevægelsen få at se om de kunne komme afsted på den måde, men det blev et blikkenslager besøg i lejligheden hvor de boede huset var Arnes bedstefars han og hans husbestyrerinde boede i stuen og de have en lille lejlighed på 1st sal nå det viser sig at blikkenslageren har en svoger i Californien Tom Hansen og hvis Toms Mor kunne få deres lejlighed så skulle Tom nok skaffe arbejde og ville være deres sponsor så det så altsammen godt ud 😏 men så går Bestefaderen hen og dør så hun kan ikke længere komme i betragtning til lejligheden , stort postyr Tom telegraferer han ikke længere vil være sponsor men det var for sent at sige fra så Arne rejste først afsted og senere fulgte Jytte og Birger.
Jeg opholdt mig lige så tit jeg kunne oppe i Nørresundby i mine ferier som barn i begyndelsen af 1950erne jeg elskede at tage ned til havnen ved Limfjorden og se drengene i robåde boltre sig og med kun en åre vrikke båden afsted, et år jeg skulle afsted Willy Jacobsen som Far brugte som chauffør havde kørt Far og Mor og mig til stationen jeg havde så glemt skole billletten så gode råd var dyre, en Bondemand som Far handlede kreaturer ved som også var forsent på den
Toget var lige kørt han var i bil, så fik Far ham til at vente på Willy kørte mig hjem til Rolighedsvej, satans døren var låst en trækruden i køkkenvinduet var på klem mig op på udhusetaget ind og fat i billet og huhej
Ned til stationen ind i bondens bil han skulle kun på stationen med et familie medlem, så fuld fart mod Korsør og nåede Færgen med toget ombord 😅, da jeg så kommer til Ålborg er der ikke nogen og tage imod så jeg kendte vejen hankede op i den tunge taske og afsted op til statuen af Tyren der som de sagde stod med røven mod Nørresundby og ville skide dem et stykke 😄 da Jeg når frem får jeg forklaring de have haft Mormonerne på visit og kunne ikke få dem varpet ud, det Hed sig at Arne hverken måtte ryge Eller drikke kaffe (deres skøre regler) men det sked Han på Han både røg og drak 🤣.
Det var en lille etværelses med alkove hvor Birger sov jeg lå på gulvet og ind imellem undrede mig af en lyd der kom fra et værelse ved siden af der var lejet ud til en soldat 🤔 spurte ind til hvad det var for en lyd men fik ikke rigtig noget svar 😏 men fandt ud af det var når soldaten havde kæresten på besøg 😆Når de selv trængte til at være lidt alene blev jeg sendt i biografen👍 et år jeg var på besøg Arne havde fuldt mig over til Ålborg for at se en Charlie Chaplin film og skulle så hente mig når den var slut filmen var Limelight og var en helaftensfilm 🫢 så Arne havde gået rundt udenfor i en times tid 😜 surt show og filmen var ikke som jeg havde forventet 🤥.
Jeg kendte turen op igennem Jylland som min egen bukselomme ved at kigge ud af togvinduet jeg havde som regel købt en bog enten en Jens Lyn eller en om Jungledrengen jeg læste meget allerede dengang.
nå tilbage til Jyttes veninder Far og mor boede flere steder inden der blev købt hus på Rolighedsvej, efter hvad jeg har fået fortalt først på Parkvej så på Aakærsgade hos en Skorstensmester (en lille pudsighed da jeg købte strandhus var det skorstens mesterens søn jeg købte af han var ansat ved rederiet ØK og boede ude i Asien) og så Grønlandsvej hvor jeg blev født, ved siden af det hus hvor de boede på første sal lå der et lille hus der boede en enlig Polsk kvinde med sine 2 piger hvor den yngste igennem årene var Jyttes bedste veninde hun hed EMMA kan ikke lige komme på navnet af hendes storesøster jo BENTE fortalte hun hed KETTY Mor kom tit derover på besøg og jeg elskede at komme med over til Polakken hun var så rart et menneske, det er efter hånden et par år siden jeg har set Emma i Slagelse når hun gik tur med sin lille hund hun var blevet alene efter hendes mand Knud var død.
Det var så nok en historie 😏